Historisk finale for Hvidovre-volleyball

Historisk finale for Hvidovre-volleyball

For første gang i DM-finalen, efter semifinalesejr over Marienlyst

VOLLEYBALL: De sidste tre år er det blevet til bronze og i år var det nu at medaljerne skulle veksles det noget bedre. I kvartfinalen kørte Hvidovre Vestsjælland over i tre kampe; herefter ventede Marienlyst i semifinale-serien den første kamp blev det overbevisende sejr til Hvidovre.

Seriens andet opgør blev tæt. Hvidovre satte pres på Marienlyst ved at vinde første sæt, men så fik gæsterne steppet op, og gav sig selv en livline ved at vinde andet sæt. De to hold vandt yderligere et sæt hver og opgøret måtte ud i et femte og afgørende sæt. Her fik Hvidovre slået afgørende hul og en stærk indsats af især Casper Munk og Steen Sørensen sikrede Hvidovre den anden sejr i semifinale serien.

Afgørelse i Odense

De to sejre betød at Hvidovre nu havde en matchbold i den tredje kamp der skulle spilles søndag i Odense, en sejr ville derfor betyde en finaleplads. Det var derfor et tændt Hvidovre hold der gik på banen for at få den vigtige sejr over Marienlyst, der omvendt var pisket til at vinde kampen.

Men Hvidovre spillede med stor koldblodighed igennem hele kampen, hver gang hjemmeholdet fik skabt kontakt eller en lille føring, fik Hvidovre afmonteret enhver mulighed til hjemmeholdet. Det var især de to rutinerede kræfter på holdet, Peter Kromann Jensen og Steen Lyngø Sørensen der viste stort spil og holdt Marienlyst på afstand med flere vigtige point.

Så Hvidovre sluttede af med vinde i suveræn stil 3-0, med kun to tabte sæt og er dermed i DM finalen for første gang i klubbens historie. Modstanderen er ikke fundet endnu; - i den anden semifinale er stillingen 2-1 til Gentofte over Middelfart.

karstenhvidovreavis.dk

Klar til første DM-finale i klubbens historie.

Klar til første DM-finale i klubbens historie.

menu
menu