HVAD MED OS I ÉT-PLANS-HUSE?

HVAD MED OS I ÉT-PLANS-HUSE?

Slut med respekt for naboer, deres udsyn og privatliv

Hvis man ikke får sit ønske opfyldt om byggetilladelse fra kommunens medarbejdere iflg. byggevedtægter, så henvender man sig blot til kommunalbestyrelsen? Hold da op, de får travlt! Og sikken mistillid til de medarbejdere som arbejder med det. Er de ikke dygtige nok?

Når jeg nu sidder i mit ét plans hus, og har ofret en UDBYGNING, og ikke en 1. sal til gene for naboerne, så bliver jeg en anelse bekymret for, hvad det skal ende med. Skal jeg ende med at sidde nede i et hul og kigge op på naboer, genboer og bagboer, mens de har frit udsyn til hele min grund, og med kig IND flere steder i mit hus? Jeg kan hverken gå rundt i min have eller inde i mit hus, som gud, bearnaisesovsen og rødvinen har skabt mig, UDEN at naboen kan følge med. HVIS altså lige at kommunalbestyrelsen syntes at de nye naboer skal have lov (ved dispensation?) til at bygge 1. sal på.

Hvad er mit hus så værd ved salg, for hvem gider bo i “hullet” mellem kæmpe 2-plans huse med enorme vinduer og derved frit udsyn til "dem dernede" i “hullet”?

Vi valgte huset fordi det passede fint med de øvrige huse, der var harmoni og RESPEKT for privatlivets fred omkring husene. Nu skal det hedde sig at det er for at tilgodese de moderne børnefamilier og de skal have mere plads. Og det har slet ikke noget at gøre med, at man så hiver flere penge ind på ejendomsbeskatningen, og derved ser det som en gevinst for kommunekassen at få flere om/tilbygninger? Nu ser vi hvordan mange har ønske om mindre huse, og nogle satser på Præstemosen selvom den løsning kun er periodebestemt fra april-oktober. Vi har oplevet, at ældre mennesker har købt hus i vores kvarter, fordi de har solgt deres store hus for at få noget mere nemt og overkommeligt, så der er et behov for mindre parceller, men de skal bare ikke forsvinde ned i huller bag ved kæmpe villaer der til tider minder om erhvervsejendomme, uden respekt for naboer, deres udsyn og privatliv.

Hvor er hensynet til os?

Mvh Beboer i etplanshus

i Hvidovre Syd, - og tak for at du læste med

menu
menu