Hvidovre-dreng fortsætter i HIF

Hvidovre-dreng fortsætter i HIF

- Vi er bedre end tabellen viser, siger Emil Vatani, der forlænger med HIF

FODBOLD: 28-årige Emil Vatani er født og opvokset i Hvidovre. Han har spillet i Rosenhøj fra 5-års alderen og har haft sin skolegang på Gungehusskolen. Det er dermed er en rigtig Hvidovre-dreng der nu har forlænget sin aftale med HIF, så partnerne også har papir på hinanden i 2020.

- Jeg er selvfølgelig rigtig glad for, at HIF og jeg kan fortsætte samarbejdet, da jeg trives rigtig godt i klubben. Jeg ser frem til at hjælpe holdet i det spændende forår, som vi går i møde. Vi har et rigtig stærkt hold, og vores niveau er til meget mere end hvor vi ligger i tabellen nu. Det kan vi forhåbentlig bevise, når sæsonen starter igen, udtaler Emil Vatani i forbindelse med kontaktforlængelsen.

Emil Vatani kom tilbage til HIF i januar 2017, og har siden været en fast del at start 11’eren primært som højre back, men har ved flere lejligheder udfyldt pladsen som venstre back.

ka-ma

menu
menu