Hvidovre-dreng vinder særpris i national iværksætterkonkurrence

Hvidovre-dreng vinder særpris i national iværksætterkonkurrence

Mens den bekymrende rapport fra Small Great Nation-projektet, om faldende andel iværksættere og selvstændige i Danmark, skaber panderynker, dyrker Niels Brock i København iværksætteri i stor stil. Her kan eleverne på EUX, der er den praktiske version af en studentereksamen, vælge at dygtiggøre sig inden for netop innovation og iværksætteri. Ønsket er selvfølgelig at skabe flere iværksættere.

Som en integreret del af undervisningen deltager skolens elever i mange nationale og internationale konkurrencer, der efter elevernes egne udtalelser er afgørende, fordi det så ”er mere end et skoleprojekt”. I torsdags vandt gruppen CuirX særprisen, som årets bedst placerede EUX i Danmark ved den nationale entreprenørskabsmesse i Odense. CCO for selskabet er den 18-årige Hvidovre-dreng Emil K. Thomsen.

CuirX er et firma, med fem passionerede co-founders: Emil, Christian, Markus, Sia og Ditlev, der alle går på Niels Brock EUX Business/iværksætteri. En del af deres uddannelse går ud på helt praktisk og med hænderne helt nede i materien, at etablere et startup company. Produktet, som CuirX kommer til at sælge, er ret nytænkende og kombinerer elevernes viden og indsigt, med deres interesse for design og it.

​Deres produkt, som i nær fremtid kan købes, er en lækkert designet to-i-en læderkortholder, nemlig en wireless charging power bank og en kreditkortholder i en. De fem co-founders er interesserede i at fortsætte med deres virksomhed efter endt uddannelse. Hvem ved, måske er der her født en ny Jesper Buch?

menu
menu