Hvidovre har sat dagsordenen indenfor dansk kvinde-ishockey

Hvidovre har sat dagsordenen
indenfor dansk kvinde-ishockey

Hv.IK-formand Henrik Thomsen: - Nu inde i folden hos Team Danmark og god chance Hvidovres ishockeyspillere for deltagelse i Vinter-OL

ISHOCKEY: Det er med et markant Hvidovre-aftryk, at det danske kvindelandshold i ishockey er kommet ind i varmen i folden hos Team Danmark, med alle de fordele som det giver spillerne og holdet. Og Danmark er tættere på deltagelse i Vinter-OL 2022, efter landsholdets oprykning til A-gruppen og placering blandt verdens 10 bedste nationer.

Hvidovre Ishockey Klubs formand Henrik Thomsen er naturligvis stolt over præstationen:

- Rejsen frem til den status, har Hvidovre Ishockey Klub gennem de sidste 15 år været med til at sætte dagsordnen indenfor kvindeishockyen i Danmark, fastslår Henrik Thomsen.

- Vor klub har med en øget satsning og fremsyn i en ellers mandsdomineret sport, vist vejen og med 20 % stigning i antallet af nye pige/kvindelige medlemmer. Og på landsplan er de andre klubber ved at få øjnene op for det potentiale der ligger i kvindesiden...

Stor arbejdsindsats

For at lykkes med at få forløst potentialet i klub med omkring 400 medlemmer, hvor 25 % er piger/kvinder, er der leveret en enorm arbejdsindsats fra spillere, forældre, klubledere, sponsorer der har troet på klubben og ikke mindst fra Hvidovre Kommunes side som direkte har støttet med midler til at udvikle vores pige og kvinde spillere på vores meget succesfulde dame 2 hold, fortsætter Hv.IK-formanden.

- Med dame 2 holdet har vi en tryg rugekasse, hvor vi kan løfte talenternes niveau i deres tempo, til at kunne spille på førsteholdet.

Og det var netop dette arbejde der bestod sin prøve i denne sæson, da HvIK havde en afgang på 11 spillere og cheftræner i maj måned.

- Et godt funderet dame 2 hold har i denne sæson leveret en lille håndfuld spillere til 1. holdet, og sammen med en dedikeret trænerindsats lykkedes det som bekendt at vinde Danmarksmesterskabet for femte år i træk.

Hvidovres arbejde kan aflæses direkte på landsholdet. Med seniorlandsholdets oprykning til A gruppen blandt verdens 10 bedste nationer, åbner der sig nye muligheder. OL deltagelse er nu kommet et skridt tættere på, og dermed er det også blevet mere sandsynligt at flere af de hårdtarbejdende Hvidovre-spillere, træner og ledere og klubfolk, der er og har været tilknyttet HvIK gennem tiden, kan blive en del af den succes og de dygtige spillere der er der på rette tidspunkt kan skrive OL deltager på visitkortet.

Hvidovrepiger på landsholdet

På det landshold som var med til at spille Danmark op i A gruppen var der fire nuværende Hvidovre-spillere (9 med i brutto truppen) og ialt otte tidligere Hvidovrespillere, som alle - på nær to - nu spiller i udlandet.

- Hvidovre har altså igennem årene formået at udvikle og levere spillere til A) SDHL B) USA collage C) DamEttan og E) Øvrige klubber I Danmark, samtidig med at klubben har udviklet sine egne talenter og dermed har kunne bibeholde positionen som Danmarks bedste hold og største leverandør til U18 og seniorlandsholdet, konstaterer en stolt Henrik Thomsen.

- Og vi har, som en af de få klubber i landet, bevaret en klubkultur der støtter op om alle der er villige til at træne godt og spille ishockey, uanset om du er dreng eller pige, – og det er således en klubfortjeneste at vi har så mange dygtige spillere på både drenge- og pigesiden. Mange sponsorer og kommunen har også bidraget væsentligt til at det har kunnet lade sig gøre...

menu
menu