Hvidovre Kommune vil ikke kommentere

Hvidovre Kommune vil ikke kommentere

Der er også noget"der lugter" ved denne sag, mener S. MORTENSEN:

Det er dog utroligt, hvad man kan læse i Hvidovre Avis. Som nu i forbindelse med de to familier i et to-familieshus på Brostykkevej, som ønsker at beholde deres hus men ønsker at opføre en udbygning, hvilket de ikke kan få lov til af kommunen.

Hvidovre Avis har spurgt kommunen, hvad afslaget sagligt begrundes med, men kommunen ønsker ikke at kommentere afslaget i offentligheden(?!).

Jamen, jamen, jamen! Hvorfor har man en kommunikationsafdeling, der ikke vil kommentere en sag offentligt. Hvis en kommunikationsafdeling kun vil kommunikere internt, så er afdelingen jo totalt overflødig og bør omgående nedlægges. Intern kommunikation foregår normalt ved blot at tale sammen, det behøver en hel afdeling ikke at sidde og fise husleje af for.

Nej, der er snarere noget, der lugter ved denne sag. Men så er det jo desværre ikke første gang, når det drejer sig om byggesager i Hvidovre Kommune. Det ved enhver, der har fulgt lidt med igennem årene.

Desværre sidder der efterhånden for mange i kommunens lokaler, som tror de ved sidste kommunalvalg har fået licens til at gå på vandet. Dén licens er der kun én, der har, så lidt ydmyghed fra ALLE de ansatte ville være på sin plads.

S. Mortensen

Hvidovre.

menu
menu