Hvidovre skabte rammer for udvikling af almene boliger

Hvidovre skabte rammer for udvikling af almene boliger

Om den almene sektor historisk og i dag, set fra Hvidovre: - Almene boliger en del af udviklingen

I den politiske debat er der fra Christiansborg udviklet en beskrivelse af, at samfundsmæssige problemer skyldes den almene boligsektor. I de sidste år er en bred vifte af partier hoppet på den forklaringsmodel. Realiteten er imidlertid, at den almene sektor lige fra afslutningen af 2. verdenskrig og frem til i dag, har været en central faktor i at løse en række problemstillinger.

KRONIK af Søren Hvas, Karetmagerporten

Rammer for udvikling skabt i Hvidovre

Hvidovres historie er på mange måder et klart billede på de mange positive effekter, den alene sektor har haft på udviklingen af velfærdssamfundet. Der er i dag over 9.000 almene boliger i Hvidovre.

Efter anden verdenskrig var der omfattende boligmangel, ikke mindst i hovedstadsområdet. Hvidovre kommune og de almene boligselskaber besvarede disse problemer med omfattende nybyggeri. I perioden fra 1950 til 1980 blev der således opført over 8.000 almene boliger i Hvidovre. 3.000 boliger det første årti og derefter mellem knap 2.500 boliger de to følgende årtier.

Tusindvis af mennesker fik nye og sunde boliger. Mennesker som boede i usle baggårde i København, som var indvandret fra landet eller som var blevet ramt af den mangel på boliger de store årgange efter krigen medførte. Den almene sektor bidrog til etableringen af velfærdssamfundet og gode ramme for livet.

De almene boligselskaber byggede ikke kun boliger i denne periode. Der var i samfundet en bevidsthed om, at der med etablering af nye store boligkvarterer og omfattende tilflytning også skulle være en mulighed for at skabe trivsel og tryghed. Den almene sektor byggede daginstitutioner, fritids- og ungdomsklubber, døgninstitutioner og etablerede foreningslokaler. Det skete i Hvidovre, som så mange andre steder. Ungdomshybler med socialpædagogiske tilsyn, kom også til i arbejdet med sociale sikkerhedsnet i boligkvartererne.

Den generelle positive udvikling de første årtier efter anden verdenskrig betød, at de mange tilflyttere til de almene boliger i Hvidovre fik flere ressourcer til at klare dagen og vejen. Hermed blev de sociale problemer, der var flytte med, efterhånden reduceret. Det er dog helt klart, at der var problemer blandt de mange børn og ikke mindst unge de første år efter nye boligområder var etableret. “Læderjakker” på knallerter skabte uro og ballade i perioder. Svaret fra Hvidovre kommune og den almene sektor var at starte og styrke af ungdomsklubber. På Frihedens Bibliotek blev der for eksempel suppleret med ansættelse af personale, som kunne ændre kontakten med de unge fra konflikt til dialog. “Læderjakkerne” fik deres egne klubhuse og Hippierne deres i Hips.

Den positive udvikling gennem disse årtier skete selv om, at der var meget store sammenhængende koncentrationer af almene boliger i Hvidovre. Alene det område afgrænset af Gurrevej, Avedøre Havnevej, Allingevej og Hvidovrevej indeholder mere end 3.000 almene boliger. I Hvidovre syd er der i Friheden, Danalund og Hvidovrebo mindst 1500 almene boliger. I arbejdet med at stabiliserer disse store almene boligkvarterer fra 1950’erne og 1960’erne, trak de almene boligselskaber og kommunen i samme retning. Den generelle velstandsudvikling var løbende den energi, som understøttede udviklingen.

De almene boliger var vigtige medspillere i løsningen af de sociale problemer Man anså ikke boligområderne, som problemernes kerne. De var en del af løsningen.

Velfærdssamfundet splittes

I løbet af 1970’erne og frem i fattigfirserne kommer økonomisk stagnation, begunstigelse af ejerboliger på bekostning af almene boliger, nedskæringer og begrænsninger af lokale sociale sikkerhedsnet giver en tendens til opsplitning af samfundet. I Hvidovre havde de velfungerende almene bebyggelser socialt og økonomisk fået styrke og blev ikke så hårdt ramt af tilbageslaget, økonomisk og socialt. Sammenhængskraften mellem de store almene boligkvarterer fra 1950’erne og 1960’erne og de omkringliggende parcelhuskvarterer var stærk og betydelig. Hvidovre var frem til 1980’erne et velfungerende forstadssamfund med bred tolerance og accept på tværs af boligformer og økonomi. Skoler, idræt og foreningsliv var de fælles platforme.

Den sidste omfattende udbygning af almene boligområder i Hvidovre kom på en måde “ind ad bagdøren”. Med Avedøre sogns indlemmelse i Hvidovre kommune, stod den veletablerede forstadskommune nu med nye og betydelige udfordringer. En tilvækst af næsten 3000 nyetablerede almene boliger omkring Avedøre Station betød, at processen med etablering og stabilisering af et nyt stort boligkvarter skulle håndteres igen. Kommunen havde goder erfaringer og stor ekspertise på dette område. Erfaringerne fra Hvidovre i midte 1950’erne og Hvidovre Syd i 1960’erne kunne vel tage i brug?

Sådan skulle det ikke gå i Hvidovre og sådan skulle det ikke gå i andre store almene boligområder, der blev etableret i 1970’ere og 1980’ere. Den generelle velfærdsudvikling omfattede ikke mere dem, der boede i de nye almene boligområder. Inflationen og de meget høje renter begunstigede de der havde råd til en ejerbolig og belastede dem, der boede i nyetablerede almene boliger. “Middelklassen” havde i et vist omfang fået bolig i blandt andet Avedøre Stationsby Syd da den stod færdig i starten af 1970’erne. Med den massive begunstigelse af ejerboliger, fandt mange hurtigt videre til ejermarkedet.

Udlejningsvanskeligheder i de nye almene boliger gav socialt og økonomisk svagere grupper mulighed for at få boliger. Muligheder som var realistiske takket være, at der stadig var kommunalt støttede indskudslån, boligsikring og krav til, at almene boligorganisationer skulle udleje ledige boliger. Kommunens ret til at anvise mennesker med sociale og økonomiske problemer til hver 4. af ledige almene boliger, spillede også en væsentlig rolle. I det nyere byggeri var fraflytningsprocenten høj så her blev langt de kommunale anvisninger realiseret. De ældre afdelinger med lav fraflytning fik en meget ligge andel af de kommunale anvisninger.

“Fremmedarbejderne” fik også ret til endelig at få deres familier til landet, hvis de havde en passende bolig. Samfundet skønnede, at de mænd, der havde bidraget til velfærdsudviklingen, som beskæftigede i industrien kunne forlade deres usle små boliger i brokvarterene og få deres familier til landet. I Hvidovre Kommune støttede man disse familier med indskud og etablering. I samme moment steg arbejdsløsheden i denne gruppe af ufaglærte markant, på grund af krisen.

“Samfundsproblemet” med fattigdom og integration blev i Hvidovre og mange andre steder isoleret til de nyeste almene boligkvarterer. Solidariteten mellem forstadens borgere blev sat under pres.

Ansvaret for de massive samfundsmæssige problemer blev i stigende grad tilskrevet boligområdet. Det fælles ansvar, som tidligere havde vist sin styrke, blegnede. De ledende Socialdemokratiske kræfter gled fra solidaritet og fælles ansvar over i standpunktet om, at det var boligområdet, der var problemet. Forståelsen af de samfundsmæssige mekanismer, der havde skabt situationen blev fortrængt. Fjendebilleder blev skabt.

Kimen til at gøre ofrene til de skyldige var lagt.

Almene boliger har styrke

Som tidligere beskrevet har den almene boligsektor styrke og en central opgave i vores samfund og vores kommune. I Avedøre Stationsby er der i dag skabt en positiv udvikling. Der er sket takket være en massiv indsats fra lokale kræfter og ansatte gennem mange år og investeringer fra det almene boligselskab. Udlejningsaftaler, som sikrede en mere retfærdig fordeling af kommunens anvisning af socialt og økonomisk udsatte, var også et vigtigt element. Udviklingen skal også ses i sammenhæng med nye positive konjekturer, et gunstigt boligmarked i Hovedstadsområdet.

Avedøre Stationsby er nu socialt og økonomisk mindst på gennemsnittet for almene boliger i Hvidovre. Indvandrere og deres efterkommere lever på lige fod med andre økonomisk og uddannelsesmæssigt. Andelen af efterkommere og indvandrere er uændret under den positive udvikling. Det er stadig 2500 almene boliger i Stationsbyen. Udviklingen kommer ikke fra hvilken boligtype, der er i kvarteret. De er den enkelte, familiernes og områdets ressourcer og muligheder, der er fundamentet. At flertallet i Kommunalbestyrelsen har valgt at fjerne kommunale ressourcer i form af småbørnsinstitutioner og skole, og dermed reducerer ressourcerne, må stå for deres regning.

Den almene sektor har i de sidste år fortsat med at bidrage til, at løse samfundsmæssige problemer. I Hvidovre har den bidrage til modernisering af ældre plejeboliger og til nybygger af plejeboliger. Således er næsten halvdelen af kommunens plejeboliger nu almene boliger. Den almene sektor tager ansvar med ungdomshybler i Avedøre, mange små og mindre boliger i den almene boligmasse og nye almene boliger til unge under uddannelse. Hermed sikre den almene sektor, at enlige, studerende, ældre og andre borgere med begrænset økonom og boligbehov, fortsat kan blive en del af vores lokalsamfund.

Endelig skal det jo fastslås, at det alene er den almene sektor, der stiller mindst 25 % af deres ledige boliger til rådighed for kommunal anvisning, Takket være denne ordning kan borgere i kommunen, som er ramt af skilsmisse, sygdom eller andre problemer sikres en bolig i deres egen kommune.

Hvis der for alvor skal arbejdes med parallelsamfund, må fokus fra kommunerne og Staten rettes mod de grupper, hvor man økonomisk, socialt og til tider religiøst lukker sig om sig selv. Den liberale skolelovgivning støtter, at en række grupper kan pleje deres egne interesser i selskab med ligesindede. Det gælder en del med muslimsk eller kristen baggrund, lige som den del af middelklassen samler deres børn i kreative eller andre lukkede fællesskaber, som almindelige mennesker ikke har adgang til.

Der er ikke konkret og forskningsmæssigt nogen eller som helst dokumentation for, at de lukkede sociale, religiøse og isolerede grupper, dominerer mange almene boligområder. At der i mange almene boligområder er sammenhængende grupper der har taget magten, er løgn. Det er en myte. At der i Danmark er en håndfuld boligafdelinger med massive problemer er rigtigt. At dømme og svække den almene sektor på denne baggrund er ynkeligt. At Socialdemokratiet og SF er med, er uforståeligt.

Den almene sektor er ikke problemet, den bidrager til løsningen. Hvidovre kommune og den almene sektor har gennem mange årtier og i dag vist, at der er en vej frem med løsningen af de samfundsmæssige udfordringer. Avedøre Stationsby er blot et godt eksempel på alternativet til nedrivninger og fordømmelse af almene boliger og beboere. Vi kan i Hvidovre og i de almene boliger skabe værdige rammer for udvikling og forandring.

Der er skabt en positiv udvikling i Avedøre Stationsby, skriver Søren Hvas.

Der er skabt en positiv udvikling i Avedøre Stationsby, skriver Søren Hvas.

menu
menu