Hvidovre skal være røgfri

Hvidovre skal være røgfri

Politisk debat om røgfri kommune indeholdt ord som passiv pølsespisning, formynderi og frihed. Flertal fastholdt, at det handler om hensyn til ikke-rygere og især til at børn og unge ikke udsættes for røg eller inspireres til at begynde med at ryge

Der skal være nul røg i fritidslivet, nul røg ved offentlige bygninger og røg i det offentlige rum må ikke genere dem, der ikke vil udsættes for røg.

Det er planen med en ny principbeslutning om røgfri kommune, som et flertal bestående af Socialdemokraterne, SF, Hvidovrelisten og Venstre bakkede op om til seneste kommunalbestyrelsesmøde. Imod stemte Dansk Folkeparti, Konservative og Enhedslisten.

Uenigheden blandt de to fronter lå hovedsageligt i, om den kommunale røgfrihed skal betragtes som et forbud for rygere eller en frihed for ikke-rygerne.

Målet med den besluttede principbeslutning er, at Hvidovre har en røgfri generation i 2030. Bag målet ligger dystre tal, der viser, at der fra 2013 og frem til 2017 er sket en stigning i andelen af 16-24-årige, der ryger.

- Der er dokumentation for, at røgfri miljøer i det offentlige rum begrænser borgernes udsættelse for tobaksforurenet luft og bidrager til at mindske risikoen for at udvikle sygdomme relateret til tobaksrøg. Derudover kan røgfrihed i det offentlige rum også være med til at ændre sociale normer for rygning og forebygge rygestart, da børn og unge i mindre grad vil opleve rygning i deres omgivelser, lød det blandt andet i sagsoplægget til den politiske beslutning.

Klapjagt

Alle partier og lister i kommunalbestyrelsen understregede, at de gerne vil mindske andelen af børn og unge, der udsættes for røg eller begynder at ryge, men derfra sluttede enigheden.

- Vi mener, vi skal passe på ikke at lave klapjagt og gøre det til et forbudssted. Hvilken effekt har et forbud, hvis det ikke bliver overholdt?. Vi mener, det er vigtigere at se på årsagen end at symptombehandle, sagde Lisa Skov fra Konservative.

Hun fik opbakning af Enhedslistens Gert Wahl, der argumenterede med, at en røgfri kommune vil skabe "unødvendige konflikter mellem rygere og ikke-rygere".

Også fra Dansk Folkeparti lød det, at røgfri kommune på offentlige arealer efter deres mening vil være for vidtgående.

- Skal det så også være forbudt at ryge på Stadion? Det er en integreret del af oplevelsen for mange, og det mener vi ikke, at vi skal blande os i. Det næste bliver så, at folk ikke må drikke øl eller spise grillpølser, fordi det er usundt. Det er at gå for vidt, sagde Mikkel Dencker.

At sidestille tobaksrøg med grillepølser mente SF’s Anders Wolf Andresen imidlertid var absurd:

- Man har selvfølgelig lov til at ryge, men frihed er også frihed for andre til ikke at blive udsat for passiv rygning. Og så forstår jeg ikke sidestillingen af røg og grillpølser. Ingen har taget skade af passiv grillpølse-spisning. Så det er absurd og konstrueret til lejligheden, fordi man ikke har politisk mod til at tage ansvar, lød det fra SF.

Nødvendig regulering

Heller ikke Hvidovrelisten kunne anerkende DF's argumentation.

- Vi køber ikke, at det er formynderi at lave tobakspolitik. Er det så også formynderi at lave trafikpolitik? Det her er ikke et forbud, men en regulering. Det har vi på mange områder og alligevel er der nogen, der kører på fortovet eller stjæler. Det her betyder ikke, at alle rygere er dårlige. Langt de fleste rygere er venlige og hensynsfulde. Det er dem, der er dårligere rygere, der skaber problemerne og det er derfor, vi gerne vil have en regulering på området, sagde Arne Bech fra Hvidovrelisten.

Ligeledes understregede Kenneth F. Christensen fra Socialdemokratiet, at principbeslutningen på ingen måde kommer til at betyde, at der bliver sat uniformerede vagter ind til at håndhæve intentionen om en røgfri kommune.

- Jeg synes det står tydeligt, at det her handler om, at der skal være fokus på venlig henstilling frem for forbud. Så vi er ude over en hver diskussion om, at der skal stå kampklædte betjente og håndhæve et forbud, sagde Kenneth F. Christensen.

Den kommunale principbeslutning om røgfri kommune skal nu indarbejdes i kommunens Sundheds- og Forebyggelsespolitikken 2019–2022. Der skal endvidere udarbejdes en nærmere beskrivelse af proces og handleplaner for en røgfri kommune.red

Hvidovre har et mål om en røgfri generation i 2030.

Hvidovre har et mål om en røgfri generation i 2030.

menu
menu