Hvidovrekredsen får ny folketingskandidat

Hvidovrekredsen får ny folketingskandidat

Venstre i Hvidovre har ved et opstillingsmøde forleden enstemmigt valgt Christine Dal som kredsens folketingskandidat

Christine Dal, har sit daglige virkesom sygeplejerske på Hvidovre Hospital i Gastroenheden og sidder i regionsrådet i region Hovedstaden, hvor hun bl.a. sidder med hele sundhedsområdet og blev valgt i 2017.

- Hun er et stærkt bud på en kandidat til folketinget, der uden tvivl kan være med til at præge sundhedsdagsordenen på Christiansborg, med en stemme der kommer direkte fra praksis og tæt på patienterne, lyder det fra Venstre i Hvidovre.

- Christine har foruden sit job på det lokale hospital også mange relationer til Hvidovre, hvor både hendes mor og mand Jesper er født og opvokset. Christine har udover en stærk sundhedsdagsorden, en lang række lokale mærkesager, som vores lokale Venstreforening bakker op om. Herunder etablering af sundhedshuse med kliniske fællesskaber til at sikre praktiserende lægedækning for alle i kommunen. Og vil kæmpe mod sundhedsskadelig røg og støj fra kommunens motorveje i forhold til naboerne. Vi er glade for at have fået en stærk lokal kandidat til det kommende folketingsvalg og glæder os til samarbejdet.

En anden kendt Venstre-kvinde i Hvidovre, kommunalbestyrelsesmedlem Charlotte Munch, er som bekendt også opstillet i Københavns Omegn Storkreds, men er - efter opfordringer - flyttet til Lyngby-Tårbæk-kredsen som spidskandidat.

- Men man kan selvfølgelig stemme på os begge steder, og det er vel ikke så ringe med to "stærke Venstre-piger", siger Charlotte Munch med et smil.

m-

menu
menu