Hv.Ik kom på 1. pladsen men måtte flytte til hal 2

Hv.Ik kom på 1. pladsen
men måtte flytte til hal 2

6-3 sejr over Rødovre efter fin holdindsats

ISHOCKEY: Årets første lokalopgør – kampen om førstepladsen i division øst mod Rødovre – sluttede lidt dramatisk i Frihedens Idrætscenter, da man på grund af uforsvarlige isforhold, ikke kunne spille færdig i den store hal, men måtte flytte 3. periode til hal 2 i centret.

Hv.Ik-herrerne trak sig dog sejrrigt ud af opgøret med stærk holdindsats og en fortjent 6-3 sejr, endda uden flere af profilerne. Og holdet ligger derfor nr. 1 med en kamp på hånden i forhold til Rødovre på 2. pladsen.

HvIK kom bedst fra start ved Oliver Bo Andersen, inden Markus Gregersen gjorde det til 2-0 i powerplay. HvIK var mest effektive i en periode der bølgede frem og tilbage i et højt tempo, som normalt passer Rødovre rigtigt godt, men som i denne match blev udfordret af et godt kollektiv fra HvIK.

Hvidovre startede 2. periode bedst med et hurtigt mål af Malte Bønløkke, og bagud 0-3 søgte Rødovre intenst efter løsninger og det lykkedes med målet til 3-1. Kort efter havde Hvidovres Emil Rasmussen et løb mod mål, men blev fældet og det udløste et straffe som kunne havde lagt en dæmper på Rødovre. I stedet for en scoring til Hvidovre blev det Rødovre der skabte spænding i kampen med to hurtige scoringer. Godt for Hvidovre, lykkes det Jonas Sander med en 4-3 føring kort efter. Og med en scoring i powerplay af Gustav Thomsen med kun 8 sekunder igen af 2. periode, kunne Hvidovre gå til pause med en 5-3 føring.

I 3. periode i hal 2, spillede HvIK klogt med Adrian Egeberg på kassen, som holdt et højt niveau og Malte Bønløkke, fik med sin anden scoring i midten af perioden, helt slukket for Rødoveres muligheder.

Hv.IK var igen på isen i går tirsdag – hjemme mod Gladsaxe- efter redaktionens deadline.

menu
menu