HVOR I NATUREN SKAL DE GÅENDE mon VÆRE?

HVOR I NATUREN SKAL DE GÅENDE mon VÆRE?

EN BORGER med et lille opråb til kommunen:

Vi har en skøn natur her i Hvidovre, og kommunen opfordrer os alle til at komme ud og nyde den - MEN, MEN hvor skal vi gående nyde den henne uden frygt for liv og lemmer?

Jeg bor ved og benytter Mågeparken rigtig meget, men det er fuldstændig umuligt at færdes på stierne i Mågeparken uden at skulle springe for livet, når folk kommer susende på cykler. Det er både unge og gamle, cykelklubber, 40-50 årige mænd i lycra på racercykler og folk på el-cykler og i grupper - og der er ingen der tager hensyn til gående. Man suser afsted som om der blev trænet til Tour de France - og tænker ikke på at der er gående, børn, ældre og andre der er ude og nyde den skønne natur.

Det er ikke hyggeligt at gå tur på stierne mere, når man hele tiden skal passe på, og springe ind i noget højt græs når cyklisterne kommer susende. Kommunen slår så heller ikke græsset ved siden af stierne, det ville ellers være dejligt, så man havde en chance for at se hvor man springer hen og i hvad.

Jeg kan ikke forstå hvorfor de cyklende ikke bare kan køre ude på Mågevej. Og ellers har jeg et forslag til kommunen: Kan man ikke lave en sti ved siden af stien - altså dele den op så der er en til gående og en til cyklister - så kan de måske også lære at køre en og en og ikke i grupper der fylder hele stien?

En gående borger i Hvidovre syd

menu
menu