Hvornår sker ulykken?

Hvornår sker ulykken?

Må store turistbusser parkere på Hvidovrevej, spørger BEBOER på Bredegårds Alle:

Det er i øjeblikket meget utrygt at skulle køre i bil ud fra Bredegårds Allé og dreje til højre ned ad Hvidovrevej, da udsynet er lig nul.

Her holder der nemlig stort set hver dag en kæmpe turistbus parkeret! Og hvis man endelig overvinder frygten og drejer ud skal man helt over i den anden vejbane, hvor bilerne kommer susende imod en. Man kan godt være heldig, nogle gange at kunne se bagom bussen via cykelstien, om der kommer biler nede fra Hvidovrevej, men man er prisgivet, og kan slet ikke se, hvis der kommer en bil fra Catherine Boothsvej, der drejer til højre op ad Hvidovrevej - så sker ulykken!

Må en turistbus egentlig parkere på almindelig vej og så tæt ved en udkørselsvej?

Med venlig hilsen

Beboer på Bredegårds Allé

menu
menu