Kåret som landets bedste

Kåret som landets bedste

Dartspillere fra DK26 Hvidovre kåret til Danmarks bedste pigespiller

DART: Anick Sonnichsen er blevet kåret til Danmarks bedste pigespiller 2019, efter en forrygende sæson.

Anick som rykkede op som senior i oktober, men blev i sine sidste 10 måneder som juniorspiller alligevel noteret for adskillige sejre; heriblandt fem nationale ranglisteturneringer, hvoraf den ene sejr fandt sted ved det sjællandske mesterskab, som hun vandt for andet år i træk, inden hun senere på året spillede sig i finalen ved danmarksmesterskabet.

De største sejre blev imidlertid sikret tilbage i maj måned, hvor hun som den blot anden pigespiller i historien vandt pigerækken ved både Søgaard Denmark Open og Søgaard Denmark Masters. Anick har derudover være med på juniorlandsholdet ved både EM og VM.

Mændene kan også

Hos herrerne var en anden Hvidovrespiller indstillet. Brian Løkken som ligger nr. 1 på den danske rangliste indledte sæsonen med, som den første danske herrespiller siden 2007, at repræsentere de rød/hvide farver ved BDO’s verdensmesterskab, hvilket var blandt årsagerne til, at han senere på året blev tildelt et wildcard til BDO World Trophy.

Prisen som årets spiller hos herrerne gik til den danske mester Per Lauresen.

Hvis du har lyst til at prøve kunsten at kaste pile, så har Dartklubben DK26 Hvidovre åbent hver mandag og torsdag fra kl. 18.30 til 22.00 nede ved Frihedens Station, Hvidovrevej 438, 3 sal.

Brian Løkken ligger nr. 1 på den danske rangliste.

Brian Løkken ligger nr. 1 på den danske rangliste.

menu
menu