KÆRE RISBJERGGÅRD

KÆRE RISBJERGGÅRD

Foreningen “Joanitterne” har måttet forlade Risbjerggård, og får lokaler på Strandmarkens Fritidscenter, hvor man fortsætter de musiske aktiviteter. Man er ikke længere fast husorkester i Hvidovre Pensionistforening, og ved den fælles afskedsfest på “Gården”, blev denne afskedsvise sunget med fynd i den gamle sal, der nu skal rives ned:

KÆRE RISBJERGGÅRD

Melodi: Kære gamle tog (Peter Belli)

Jeg sætter mig glad her på gården,

jeg ka’ li’ at være blandt folk,

der syn´s det er helt i orden,

at kaffen den er varm, og øllet koldt.

Jeg ser, så mange glade men’sker,

der er nog'n der spiller lidt dart.

Andre læser bare avisen,

hygger sig og har det rigtig rart.

Kære Risbjerggård, måske er det slut med dig.

Men før, de fejer dig af bordet, ta’ en hilsen med fra mig.

Hvad ska’ man sige til kommunen,

dette her, det er vores lille sted.

Her kommer byens pensionister,

her er dejligt, her er altid fred.

Der er, billard for gamle drenge,

der er nog’n der tar’ en lille snak.

Bare det, at mødes med andre,

kan i livet vær’ en kæmpe tak.

Kære Risbjerggård, nu er det slut med dig.

Men før, de fejer dig af bordet, ta’ en hilsen med fra mig.

Tænk hvis denne skønne gamle bygning,

som var byens stolte fundament.

Hvad sir´’ I så, når den en dag væk,

borte, og for altid glemt.

Jeg håber I skal altid mindes,

folk der kommer fløjtende forbi.

Mindes den gode gamle tid på gården,

og den tid der måske er forbi.

Kære Risbjerggård, nu er det slut med dig

Men før, de fejer dig af bordet, ta’ en hilsen med fra mig!

menu
menu