KAN VI IKKE GØRE HJEMMEPLEJEN BEDRE?

KAN VI IKKE GØRE 
HJEMMEPLEJEN BEDRE?

VAGN MAJLAND om en hollandsk succes, der måske kan give inspiration herhjemme?

Er der den rigtige og optimale sammenhæng mellem hjemmeplejebrugernes behov og så den måde arbejdet tilrettelægges og personalet sammensættes på i kommunens hjemmepleje? Og er der sammenhænge mellem omkostningerne og de leverede ydelser? Er det muligt at få mere tilfredse plejepatienter, pårørende og medarbejdere til en lavere pris – eller mere og bedre pleje for de samme penge?

I Holland måtte man i begyndelsen af 2000-tallet konstatere, at økonomien i hjemmeplejen angiveligt steg og steg, uden man kunne konstatere en tilsvarende stigning i præsteret arbejde.

Det fik en sygeplejerske med navnet Jos de Blok, til at udtænke nye måder at tilrettelægge hjemmeplejen på. I 2006 startede han så firmaet Buurtzorg. På en studietur til Holland mødte jeg Jos de Blok og nogle af hans medarbejdere. Her blev hovedtankerne bag Buurtzorg gennemgået og ganske kort drejer det sig om klientbaseret og helhedsorienteret pleje, uafhængigt og samarbejdende personale med lokalkendskab til patienternes nabolag, motiverende personalepolitik, færre chefer, færre registreringer og mindre administration.

I løbet af kort tid havde firmaet så stor succes, at de samlede omkostninger til hjemmeplejen var faldet med 40% i Holland (dokumenteret af Ernst & Young og KPMG i 2012). Samtidig oplevede de meget større tilfredshed hos patienter, pårørende og personale. Det har faktisk medført en titel som Hollands bedste arbejdsgiver i flere år.

Buurtzorg kan oversættes til ”kvarters-pleje” eller ”nabolagsomsorg” på dansk. Altså et hjemmeplejesystem der bygger på, at en gruppe af medarbejdere har det samlede ansvar for et boligområde. Buurtzorg har et meget lille cheflag og arbejder i stedet med en form for distribueret ledelse: De medarbejder, der udfører det faktiske arbejde hos og for patienterne, har selv ansvaret for at træffe de nødvendige prioriteringer og beslutninger vedrørende sikring af en optimal pleje. De kan også selv opsøge den viden og kompetence, der kræves for at udføre arbejdet i deres område.

I dag har Buurtzorg over 10.000 ansatte i ca. 1.000 selvstyrende grupper.

En afprøvning

Nu er det ikke sådan at jeg, med ovenstående, vil tale for en øget privatisering af hjemmeplejen – tværtimod. Men når man med så enkle principper kan få mere tilfredse plejepatienter til lavere pris, så må der vel også kunne skabes interesse for afprøvning af samme model i en kommunal organisering af arbejdet?

I Danmark er det foreløbig kun Ikast-Brande Kommune, der har iværksat en implementering. Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive) har analyseret principperne i Buurtzorg-modellen. Desværre er en af deres konklusioner: ”Derfor vil det være vigtigt, at eventuelle danske afprøvninger har en solid ledelsesmæssig og politisk forankring i de involverede organisationer, samt at der er en klar vision for, hvorfor afprøvningen sættes i gang.” Det er faktisk næsten det stik modsatte af Buurtzorg-modellens intentioner.

Heldigvis er der andre med forståelse for dette at skabe mindre administration og dermed mere tid til kontakt mellem patienter, pårørende og plejepersonale. Buurtzorg-modellen er på nuværende tidspunkt implementeret i 25 lande, herunder Sverige, Japan, Storbritannien, Tyskland, USA, Australien, Indien, Kina og Rusland.

Kan Hvidovre Kommune blive den næste, der vil prøve at tænke nyt og anderledes for at gøre forholdene bedre for de borgere, der har behov for hjemmepleje?

Med venlig hilsen

Vagn Majland,

næstformand

Socialdemokratiet i Hvidovre

menu
menu