Karakterer, håndtryk og burkaforbud

Karakterer, håndtryk og burkaforbud

I sidste uge blev den kommende folketingsvalgkamp indledt på Hvidovre Gymnasium & HF

Hvornår er man integreret?, hvorfor betyder karakterer så meget? og er der forskel på, om man hedder Lars eller Abdul?

Der blev talt om karakterer og uddannelse, håndtryk og burka - og en hel del om integration, da fire politikere, der alle stiller op til det kommende Folketingsvalg, i sidste uge lagde vejen forbi Hvidovre Gymnasium & HF for at fortælle om deres politiske standpunkter.

I det politiske panel sad folketingsmedlem Joachim B. Olsen (LA), folketingsmedlem Sofie Carsten Nielsen (B), erhvervsminister Rasmus Jarlov (C) og den lokale folketingskandidat Maria Durhuus (A). Foran dem sad afgangselever fra Hvidovre Gymnasium & HF og på programmet var uddannelse, integration og økonomi.

Hvorfor ser man ikke bare på de karakterer, der er relevante for den uddannelse, man gerne vil ind på?, spurgte en elev politikerne.

- Jeg er ikke imod karakterer, men karakterer siger intet om kvaliteten af en uddannelse. I Radikale Venstre vil vi derfor gerne have lidt flere forsøg med at gøre det på en anden måde. Og det er fordi, at mange af jer spekulerer i karakterer og vælger fag efter, hvad der er let at få høje karakterer i fremfor at vælge, hvad der interesserer jer, sagde Sofie Carsten Nielsen til eleverne.

Fra de øvrige politikere lød det, at de som udgangspunkt var tilfredse med karakter-systemet.

- Jeg tror på karakterer, men ens karakterer betyder ikke, at man er enten et godt eller dårligt menneske. De er et udtryk for, hvor meget man har lært i et fag og der er et behov for at afgrænse, hvor mange der kommer ind på uddannelse, sagde erhvervsminister Rasmus Jarlov.

Abdul eller Lars

Et tweet fra Liberal Alliance-politikeren Joachim B. Olsen fik også lidt opmærksomhed fra eleverne. Politikeren havde nemlig undret sig over, at indvandrere ikke giver deres børn såkaldt danske navne.

Hvornår mener I at man er integreret, og hvad betyder det, om man hedder Lars eller Abdul?, spurgte en elev.

- Når man er tredje generation i Danmark, så synes jeg, det er underligt, at man bliver ved med at give sine børn navne, der har udgangspunkt i ens hjemland. Det viser noget om integrationsvilje. Det er selvfølgelig uacceptabelt, at man bliver diskrimineret på grund af sit navn, men jeg tror, det vil mindske diskrimination, og det ville vise, at man var integrationsvillig. Hvis man vælger danske navne bliver splittelsen mindre, sagde Joachim B. Olsen og påpegede, at han stemte imod burkalovgivning.

Fra den lokale folketingskandidat Maria Durhuus lød det, at hun trods uenighed på nogle områder med sit eget parti, trods alt mente, at der er integrationsudfordringer, der skal løses.

- Det er svært at debattere det her emne, men faktum er, at vi ikke er lykkedes med det. Vi skal blive skarpere på at integrere folk i vores samfund. Og når det er sagt, så synes jeg, at det var dumt, da mit eget parti stemte for integrationsydelsen. Men jeg mener, at det er et svigt af kaliber, at vi har mennesker gående, der på 30. år i Danmark ikke kan tale dansk, sagde Maria Durhuus.

Hun tilføjede, at integration efter hendes mening handler om, at bidrage til samfundet, mens erhvervsministeren ikke lagde skjul på, at han havde svært ved at forstå, at man som f.eks. dansk-tyrker kan føle sig mere tyrkisk end dansk.

- Når Danmark og Tyrkiet spiller i Parken, så er det som om Danmark spiller på udebane. Men integration for mig er, at man kan tale dansk, og at man identificerer sig med Danmark. Målet er, at få folk til at føle, at man har sin identitet her i Danmark, og at man overholder de spilleregler, der er, sagde Rasmus Jarlov.

For den radikale folketingspolitikker Sofie Carsten Nielsen var dansk identitet ikke et spørgsmål om, hvilket fodboldhold man støtter mest.

- Vi har mulighed for at have dobbelt statsborgerskab i Danmark, så selvfølgelig kan man være dansker og have tyrkiske rødder. Det er kun dig selv, der kan definere, om man føler sig dansk. Men jeg synes, at vi skal tale om rigtige problemer. Burkaer og håndtryk er ikke rigtige problemer. Undertrykkelse er et rigtig problem og social kontrol er et rigtigt problem. Jeg anerkender, at missionen kan være legitim, men vi skal lovgive, så vi skaber medborgere og ikke modborgere, sagde hun blandt andet.

Og Rasmus Jarlov, der således var eneste politiker i panelet, der havde stemt for burkalovgivningen påpegede, at præcis den lov efter hans mening havde fået for meget opmærksomhed.

- Jeg kan godt forstå, hvis man synes, at debatten om burkaer fylder for meget, men det var heller ikke vores prioritering. Jeg synes at vi med lovgivgning løser rigtig mange problemer hver uge og burkaer er ikke et problem, der er for lille til, at vi skal lade være med at løse det. For mig er burkaer åbenlyst et overgreb mod kvinder og en helt urimelig form for kønsdiskrimination, sagde han.

key

Forberedt: Integration, uddannelse og økonomi var emner, som politikerne skulle drøfte og debattere.

Forberedt: Integration, uddannelse og økonomi var emner, som politikerne skulle drøfte og debattere.

Joachim B. Olsen (LA), Sofie Carsten Nielsen (B), erhvervsminister Rasmus Jarlov (C) og den lokale folketingskandidat Maria Durhuss (A) stillede op til valgdebat.

Joachim B. Olsen (LA), Sofie Carsten Nielsen (B), erhvervsminister Rasmus Jarlov (C) og den lokale folketingskandidat Maria Durhuss (A) stillede op til valgdebat.

Danske navne viser integrationsvillighed, ytrede Joachim B. Olsen (LA).

Danske navne viser integrationsvillighed, ytrede Joachim B. Olsen (LA).

menu
menu