Klar til det store julemarked i Avedørelejren på søndag

Klar til det store julemarked 
i Avedørelejren på søndag

Den gamle kaserne danner igen rammen om julemarked med 90 stader og alskens julerier på søndag den 8. december

- Kom til det hyggeligste julemarked og oplev over 90 stader og underholdning og aktiviteter for hele familien på søndag den 8. december fra kl. 10-15 i Avedørelejren. Der er fri entré, lyder opfordringen fra Cirkusmuseet.

I de 90 stader, fordelt i den gamle Fægtesal og to store telte, byder stadeholderne på alt, hvad julehjertet og ganen begærer. Lokale bryggerier og vingårde står klar med smagsprøver og våde julegaveidéer, hos slagteren kan du købe alt godt til julefrokosten og i ko- og fåreavlerens bod sælges bløde fåreskind og nyspundet uld. Mangler du julegaver til familiens medlemmer, kan det også klares her. Der er nemlig salg af alt fra blomsterdekorationer, cremer, juletræer, hjemmestrik, nisser i alverdens former og farver til kunsthåndværk, honning, smykker, børnetøj og trylletricks.

Hvidovres borgmester, Helle Adelborg, står for åbningstalen, på scenen vil Linda Andrews synge julen ind og Copenhagen Barbershop Chorus vil sprede glade juletoner på hele markedet.

På pladsen vil gøglernissen Elnis underholde de mindste, som også har mulighed for at ride på islænderheste fra Krogagre, møde julemanden og tage på skattejagt på Cirkusmuseet, hvor der også fortælles vilde historier fra cirkusverdenen.

Hele familien kan også tage på hestevognstur eller nyde julestemningen i vores hyggelige spisetelt, hvor mad og drikke fra de forskellige madboder og foodtrucks kan nydes. I teltet kan I også hygge jer med at klippe julepynt til det store juletræ.

Der er fri entré og parkering til markedet, der finder sted på Alarmpladsen i Avedørelejren.

Arrangører af markedet er Cirkusmuseet og Forstadsmuseet. Og man kan finde hele programmet på cirkusmuseets hjemmeside.

Linda Andrews synger julen ind.

Linda Andrews synger julen ind.

Rid med hestevognen ud til Quark

Rid med hestevognen ud til Quark

menu
menu