- Kønsligestilling er vi der snart?..

- Kønsligestilling er vi der snart?..

Fortid og nutid omkring "Kvindernes Internationale Kampdag" på mandag:

- Da Niels Ulsing, som i dag sidder i kommunalbestyrelsen i Hvidovre for SF, og i 1984 arbejdede på Hvidovre Rådhus som socialrådgiver, bad om barselsorlov efter fødslen af sit yngste barn, vakte det opsigt. Den daværende socialchef prøvede at tale ham fra det.

- Børnepleje og hjemmet var langt hen ad vejen kvindernes domæne, og der blev derfor sat spørgsmålstegn ved, hvorfor Niels dog ønskede en sådan ‘kvindeorlov’.

- Niels må siges at have været forud for sin tid, for selvom vi ikke er i mål mht. problematikken om barselsorlov og kønsroller/ligestilling generelt, ser det dog noget lysere ud i dag, end det gjorde den dag i 1984, hvor Niels som den første mand på Hvidovre Rådhus ønskede barselsorlov.

Virtuelt arrangement

8. marts er kvindernes internationale kampdag, hvilket i SF Hvidovre fejres med et virtuelt arrangement med fokus på historiske kønsroller, og især kvindernes historie under overskriften: "Er kvinden mandens ejendom?"

Historiker og kandidat til kommunalvalget, Kristine Amalie Rostgård, tager os med på en tidsrejse med fokus på kvindernes vilkår. Her vil være nedslagspunkter kvindernes historie fra slutningen af 1800 tallets meget restriktive viktorianske normer til, at kvinderne får stemmeret til folketinget i 1915, som markerer et fremskridt, men ikke målstregen ift. ligestilling.

Efter det historiske oplæg, vil der være rig mulighed for spørgsmål og diskussion om kvindernes rolle før som nu.

- Vi kan love både forargelse og grin undervejs i arrangementet, og vi håber at mange har lyst til at deltage i denne fejring af kvindernes internationale kampdag, siger Kristine Amalie Rostgaard.

Arrangementet er online mandag d. 8. marts kl 19:30 - find link på www.sfhvidovre.dk eller på Facebook-siden SF Hvidovre.

menu
menu