Kom indenfor til dart...

Kom indenfor til dart...

Den lokale dartklub inviterer igen ”det grå guld”

DART: I juni måned har Ældre Sagen og den lokale dartklub DK26 Hvidovre prøvet darten af sammen, og dartklubben har ikke tænkt sig det skal være en enlig svale.

- Dart er en sport for alle aldersgrupper, og alle niveauer. Vi har spillere i klubben som kan vinde over alle i Danmark, og vi har spillere som alle i Danmark vinder over. Vi er en god spejling af borgerne i Hvidovre Kommune, men vi synes faktisk at dart er et super tilbud for seniorerne, siger formand Erik Sanggaard.

Den lokale dartklub har igennem den sidste måned som et forsøg haft åbnet deres lokaler hver onsdag i tidsrummet fra kl. 14.00 -17.00, ved Frihedens Station, Hvidovrevej 438, 3. sal (der er elevator), og medlemmer af Ældre Sagen har besøgt dartklubben, og fået en introduktion til dartspillet.

- I bestyrelsen snakkede vi om, at vi havde lokalerne, banerne, pile og altid kaffe på kanden, og ledige dartbaner om eftermiddagen. Så hvorfor ikke åbne klubben for de medborgere i Hvidovre som i dagtimerne, har behov for lidt bevægelse og et fællesskab. Alle har jo behov for et fællesskab, og vi er et godt tilbud.

Dart er en sport som kan spilles af alle, og det kræver ikke særlige fysiske forudsætninger at komme i gang. Og spillet, som handler om at ramme den del af skive som giver mange point eller som lukker en kamp, kræver blot lidt koncentration.

- Vi fortsætter vores ide om, at gøre flere til dartspillere i Hvidovre, og derfor tager vi en periode frem til den 1. oktober med åben hus i klubben på Hvidovrevej 438. Pilene ligger klar og venter på at blive brugt, slutter formand Erik Sanggaard, tlf-mobil 21 40 41 91, som samtidig gør opmærksom på at tilbuddet ikke kun gælder medlemmer af Ældre Sagen.

menu
menu