Kom med på Historiejagten

Kom med på Historiejagten

Historiejagt på Avedøresletten søndag den 15. september kl. 13-16

Vidste du at Hvidovre engang har haft besøg af en russisk zar? Og at Hvidovre har haft en rigtig Blomkålskonge? Er det mon sandt at Hermann Göring har været i Avedøre? Og hvordan var det mon at være tjenestepige i gamle dage?

Kom med Hvidovre FortælleLab på Historiejagt på Avedøresletten og hør disse og flere historier med rod i det gamle Hvidovre blive foldet ud af de dygtige fortællere. Samtidig er der flere opgaver der skal løses undervejs. Turen er for voksne og børn fra 7 år. Turen varer ca. 1 ½ time. Det er gratis.

Mød op på søndag den 15. september ved Quark Naturcenter mellem kl. 13 og 14. I bliver opdelt i hold og bliver sendt af sted på Historiejagten, som foregår i den smukke natur på Avedøresletten.

Efter Historiejagten kan du få en skål dampende gourmetsuppe tilberedt over bål.

Historiejagten er arrangeret af HvidovreBibliotekerne i samarbejde med Hvidovre FortælleLab, Forstadsmuseet, og Fritid for dig, og er et arrangement i årets Vestegnens Kulturuge.

menu
menu