Kom og hør om øjen-sygdomme

Kom og hør om øjen-sygdomme

Arrangement på torsdag eftermiddag i Lille Friheden med to eksperter og traktement

Strandmark Lokalråd, under Hvidovre Ældreråd, har taget et prisværdigt initiativ omkring øjensygdomme, og inviterer alle interesserede til foredrag på torsdag den 7. november fra kl. 13.00 til 15.30 i Lille Frihedens lokaler.

Mad og foredrag

For en pris af kun kr. 60,- starter man med et par stykker smørrebrød, en øl eller vand, hvorefter MIRIAM KOLKO, - i sine unge dage Hvidovre-pige -, nu overlæge på Rigshospitalets øjenklinik, professor og sektionsleder ved Institut for Lægemiddeldesign og farmakologi på Københavns Universitet, vil fortælle om forskellige øjensygdomme og vigtigheden af at få undersøgt eventuelle synshandicap i tide.

Dagens anden foredragsholder er RICO NIELSEN fra “Louis Nielsen” i Frihedens Butikscenter, der som optiker er uddannet til at bedømme synsstyrke og ordinere synshjælpemidler i form af briller/kontaktlinser omkring bl.a. langsynethed, mærsynethed eller bygningsfejl. Her får man at vide, hvordan dette gøres i dag, og hvad optikeren kan gøre for at spore tidlige tegn på øjensygdomme.

Deltagerprisen er kun kr. 60, -, og gerne tilmelding forud på tlf. 40 36 47 89 eller 40 41 73 18.

menu
menu