Kommunen har klippet ekstra-hjemmehjælp væk

Kommunen har klippet ekstra-hjemmehjælp væk

Ældre Sagen kender til samme problemer som SF, siger Ældre Sagens formand Flemming Skouboe

I forrige uges udgave af Hvidovre Avis skriver Anders Wolf Andressen i artiklen “Hjælp nu de ældre” en opfordring til kommunen. Og nøjagtig samme situation med udhulning af modtagne midler, genkender Ældre Sagen fra andre ydelser til de ældre, som ikke kommer de tiltænkte til gode.

1 million bruges ikke

- Desværre kender Ældre Sagen alt for godt til statslige midler bestemt til en specifik gruppe, der gives som bloktilskud, og som Hvidovre Kommune ikke bruger til det bestemte formål, udtaler Flemming Skouboe, formand for Ældre Sagen Hvidovre. - Det samme sker hvert år med midler, som fortrinsvis er beregnet til frivilligt arbejde til gavn for svage borgere. Hvidovre Kommune modtager hvert år mere end 1½ million kroner til dette formål, men bruger kun ca. ½ million (en tredje del af det modtagne beløb), som byens foreninger på området kan søge om, og også skal aflægge regnskab for, og ikke brugte midler skal returneres til kommunen.

- Når vi taler om bloktilskud skal kommunerne ikke aflægge regnskab for det modtagne beløb og skal heller ikke sende ubrugte midler tilbage til staten, og kan således bruge dem til hvad de har lyst til, fortsætter Flemming Skouboe. - Men det er da glædeligt, at SF kan se problemet, og så må vi håbe, at SF også tager problemet op i kommunalbestyrelsen, så kommunens ældre får gavn af de midler som ydes af staten, og som vi mener, de må have krav på, slutter Flemming Skouboe.

m-

Den ekstra hjemmehjælp er væk fra Hvidovres borgere, skriver ÆldreSagens formand.

Den ekstra hjemmehjælp er væk fra Hvidovres borgere, skriver ÆldreSagens formand.

menu
menu