Kunstværker ved at være på plads

Kunstværker ved at være på plads

FOS’ ”finurlige skulpturer” hænger på Kulturhus Risbjerggaards facade

Kunstværkerne, der skal pryde Kulturhus Risbjerggaards facade, er ved at være på plads.

Værkerne på kulturhusets facade er udført af kunstneren FOS (Thomas Poulsen), der er født i 1971 og uddannet på Det Kgl. Danske Kunstakademi. Han har udstillet på anerkendte udstillingssteder i ind- og udland og har desuden skabt en lang række udsmykninger til offentlige steder.

FOS blev udvalgt som en af to kunstnere, der skulle udsmykke Kulturhus Risbjerggaard. Statens Kunstfond beskrev tilbage i 2019 kunstværkerne således:

– Der bliver god grund til at kigge op, når man går en tur rundt om bygningen. For på kulturcentrets facader vil kunstneren FOS' finurlige skulpturer påkalde sig opmærksomhed og sende et klart signal om, at dette hus er til kunst og kultur, fremgik det af en pressemeddelelse fra Statens Kunstfond.

Den anden kunstner, hvis værk er udvalgt til Kulturhus Risbjergaard, er Anders Bonnesen. Hans værk består af ca. 160 sætninger fra de to Hvidovredigtere F.P. Jac og Michael Strunges debutsamlinger. De 160 sætninger placeres i belægningen ved og omkring Risbjerggaard.

I følge Hvidovre Avis' oplysninger koster de to værker samlet 2,5 mio. kr., hvoraf 1 mio. kr. kommer fra Statens Kunstfond.

red

Kulturhus Risbjerggaard får kunst både på facaden og i belægningen rundt om huset.

Kulturhus Risbjerggaard får kunst både på facaden og i belægningen rundt om huset.

Finurlig skulptur

Finurlig skulptur

menu
menu