Lå over en time og ventede på ambulance

Lå over en time og
ventede på ambulance

Det vakte nogen bestyrtelse blandt de tililende og beboere i området ved Hvidovrevej 129 sidste mandag, da en ambulance fra Region Hovedstaden Akutberedskab var mere end en time om at nå frem til en ulykkeshændelse. En 85-årig dame var faldet og havde slået hovedet, og lå nu på den såkaldte "apotekersti" ind til bebyggelsen fra forretningen "Kop & Kande". En sygeplejerske eller -hjælper var heldigvis blandt de hjælpende på stedet, og beboere kom også ud med tæpper i det regnkolde vejr.

- Det er ufatteligt at en tilskadekommet skal ligge over en time, inden ambulancen når frem, siger en af hjælperne på stedet. - Jeg kan ikke se, Region Hovedstaden Akutberedskab kan have nogen fornuftig undskyldning. Nu kunne damen udskrives fra hospitalet dagen efter, men tænk hvis det have været i forbindelse med en blodprop eller hjertestop. Alarm 1-1-2 er i dag en integreret del af Region Hovedstadens Akutberedskab, der beklager borgeren måtte vente på ambulancen.

Beklager meget

HVIDOVRE AVIS har i den forløbne uge forsøgt at få et svar fra Akutberedskabets ansvarlige, og et sådant indløb i går, mandag ved middagstid: Region Hovedstadens Akutberedskab, der står for koordineringen af ambulancer, beklager borgeren kom til at vente lang tid på ambulancen. Enhedschef Marie Baastrup siger: - Ambulancen burde have været fremme tidligere, for ingen bør vente på hjælp en time, når man er faldet på gaden. Akutberedskabet arbejder hele tiden på at sikre borgere den rette hjælp på bedst mulige måde, og vi bruger denne hændelse til at undersøge, hvordan vi kan gøre det bedre, understreger hun.

mads-

menu
menu