Lena inviterer på kaffe

Lena inviterer på kaffe

Butiksassistent i gang med sin fagprøve lægger vægt på god service

Der er ekstra service, information og smagen af kaffe, når man handler lokalt - frem for på nettet.

Sådan lyder det i hvert fald fra Lena Bao, der er i lære som butiksassistent i Kop & Kande, der i denne tid er i gang med sin fagprøve.

Med fagprøven har hun valgt at markedsføre kaffemaskinen Sage, og det betyder, at interesserede kunder i løbet af perioden kan få en frisk kop kaffe fra maskinen.

Lena Baos fagprøve kommer efter 1,5 års læretid i den lokale butik. I løbet af prøven skal hun altså arbejde med et konkret produkt, som hun skal markedsføre og vise butikkens kunder. Ud over at vise produktet frem og byde på en kop kaffe, har hun desuden søsat en konkurrence, hvor deltagerne kan vinde en præmie til en værdi af kr. 699,-.

Lena Bao skal ud over det to uger lange fagprøve-forløb skrive en rapport om hendes opgave. Hun tilføjer, at hun og det øvrige personale i butikken lægger stor vægt på, at kunderne får en god service, som man ikke kan finde på nettet.

- Det er vores kunder, der gør, at vi er her, så vi prøver virkelig at yde en god service, siger Lena Bao. key

menu
menu