Lokal iværksætter nomineret til pris

Lokal iværksætter nomineret til pris

Anders Houmann fra Nohrlund er blandt de nominerede til årets IVÆKSTpris for iværksættere og vækstvirksomheder

På mandag den 13. november løber iværksætternes prisuddeling, IVÆKSTprisen 2017, af stablen. Og her er Hvidovre repræsenteret. Anders Houmann fra virksomheden Nohrlund på Jernholmen er nemlig nomineret til prisen Årets Mønsterbryder, som gives til en kvinde eller mand, der trods hårde odds ifølge statistikkerne, har bevist sit værd inden for iværksætteri. En rollemodel, der med sit eksempel kan være med til at skubbe ligesindede ud over rampen og i gang med iværksætterdrømmen.

Det er første gang, at Anders Houmann, er nomineret til en af de prestigefyldte priser.

- Nohrlund repræsenterer en verden af håndlavede cocktails på flaske inspireret af den nordiske tradition, fortæller Anders Houmann. Nohrlund producerer i dag globalt prisbelønnede økologiske cocktails, og har etableret et univers af cocktailoplevelser i verdensklasse. Den 15. Juni 2017 slog Nohrlund dørene op til “Nordens første cocktailfabrik”, hvor gammelt håndværk kombineres med ny teknologi. Teamet tæller feks medarbejdere og 1500 kvm produktionslokale, der kan levere 1700 cocktails i timen og lige nu er de ved at gøre klar til eksport. Med Nohrlund er der skabt et rum, hvor cocktailen kan holde fast i sine essentielle dyder, men i højere grad er i stand til at nå bredt ud til sit kvalitetsbevidste publikum.

Danske iværksætterhelte bliver fejret

IVÆKSTprisen er iværksættermiljøets egen pris, som hvert år hylder de dygtigste danske iværksættere. Prisen uddeles til virksomheder, der har udmærket sig på vækstskalaen, og handler om den gode iværksætterhistorie. Derfor er IVÆKSTprisens vindere ikke bare iværksættere, der oplever økonomisk succes men i lige så høj grad ildsjæle, der bryder rammerne og inspirerer andre med deres innovative ideer og vovede iværksættereventyr.

Det er publikum selv, der har indstillet virksomhederne til nominering. Herefter udvælger en jury de bedste kandidater, og til sidst er det igen op til publikum at stemme på de kandidater de finder mest værdige. Det er blandt andet IVÆKSTs 65.000 brugere, der indgiver deres stemmer. Succesfirmaer som GoMore, Billetto, Too Good To Go og Tradono har tidligere kunne kalde sig vindere af IVÆKSTprisen - en pris der ofte har hjulpet iværksættere med at tage springet fra lovende til etableret virksomhed.

- IVÆKSTprisen er mere end bare en anerkendelse. Det har været en kickstarter for både min og mange andre iværksætteres karriere. IVÆKSTprisen er ofte en rigtig god indikator for, hvem der bliver de næste store iværksætterstjerner i Danmark, siger Casper Blom, vinder af Årets Unge Håb 2012.

Jury hylder iværksætterpionerer

Den eneste pris, der er ude af publikums hænder, er Årets Jurypris, som kåres af IVÆKSTprisens jury. Årets Jurypris gives til en markant iværksætterprofil, som har gjort noget særligt for Danmarks iværksættermiljø og den nationale vækst i det hele taget. Tidligere vindere af Juryprisen er blandt andet Asger Aamund, Claus Meyer, Peter Aalbæk og Lise Aagaard. IVÆKSTprisen er arrangeret af erhvervsportalen IVÆKST i samarbejde med Google, PwC, Codan og ASE. Det er repræsentanter fra topledelsen hos disse firmaer, der udgør IVÆKSTprisens jury. IVÆKSTprisen blev første gang uddelt i år 2008.

Hvem er Nohrlund?

Nohrlund repræsenterer en verden af håndlavede cocktails på flaske inspireret af den nordiske tradition. En verden fyldt med elegante smage, skabt på baggrund af de fineste spiritusser, rene, friske råvarer, og kompromisløs kvalitet.

menu
menu