Madpakketur midt i påsken

Madpakketur midt i påsken

EDEL SIMONSEN, kasserer i Hvidovre Marchforening, står igen for en madpakketur på lørdag den 20. april, så interesserede kan få lidt god motion midt i påskedagene.

Der er start fra Greve S-station kl. 10.00, og man slutter - efter ca. 16 km - på Solrød Strand S-station. Turen foregår det meste af vejen på stier, der holdes pauser og deltagerne nyder den medbragte mad og drikkelse. Turen er åben for alle, og man har også lov at “hoppe af” undervejs, siger Edel Simonsen, der kan give flere oplysninger på tlf. 53 56 42 32.

menu
menu