Med Jensens Jazz Serenaders

Med Jensens Jazz Serenaders

Hvidovre C er værter for en swingende shop ’n’ jazz-eftermiddag på lørdag den 9. februar fra kl. 13. Her vil Jensens Jazz Serenaders fylde centeret med festlig New Orleans-jazz, med alt lige fra gamle jazz-klassikere, evergreens til 60’er numre og blues.

Gruppens sangerinde er Nina, som trods sin unge alder allerede har høstet stor anerkendelse på jazzfestivaler og jazzklubber, både i Danmark og udlandet. Hun synger bl.a. “Crazy”, Irving Berlin nummeret “Always”, “Bye, Bye Blackbird”, “Pretend”. Udover sine mange sangnumre, er Nina også blevet berømt for sit fine tenorbanjospil, både som rytmemusiker og som solist.

Om du vælger at kigge forbi Hvidovre C til en hyggelig jazzkoncert eller handler ind til tonerne af swingende jazz-klassikere, er helt underordnet - så længe du blot tillader dig selv at drømme dig væk til varmere himmelstrøg - og for en stund glemmer alt om sne, kulde og gråt vintervejr. Hvorvidt der også bliver skruet ekstra op for varmen i centeret, i forbindelse med koncerten, vides ikke. Men mon ikke musikken nok skal tænde en indre glød og varme hos det lyttende publikum…

Har man mod på mere jazz, kan man bl.a. opleve en eksklusiv jazzkoncert i dagligstuen hos byens teaterchef på lørdag den 9. februar om aftenen?

menu
menu