Medaljeregn over lokale dansere

Medaljeregn over lokale dansere

De to første weekender i juni har stået på DM i international disco og hip hop, samt national DM i disco og hip hop og formationer – og sikke en medaljehøst Henckell Dans har kunnet hive hjem.

To internationale danmarksmestre i disco duo star, hvor Emilie Wraae-Bess og Cecilie Henckell vandt for fjerde gang i træk, og en danmarksmester i solo og en flot sølvmedalje ligeledes i star rækken.

Derudover fik Henckell Dans i hip hop duo star endnu en danmarksmester og en flot bronze medalje.

I Pinsenz stod den på tre-dages dans i Brøndby Hallen.

I disco blev det til seks danmarksmesterskaber, fem sølvmedaljer og en bronzemedalje, heraf tegnede Olivia Wikke sig for tre guldmedaljer, en i disco solo, en i disco duo og en i hip hop solo i mini rækken.

I hip hop blev det til fire guldmedaljer, fire sølvmedaljer og fire bronze medaljer og en masse andre flotte finale placeringer.

I formationsdans havde Henckell seks formationer med. Fra morgenstunden var det hip hop junior formationen “B.S.Crew” der skulle på gulvet. Af de 13 formationer kom fem i finalen og “B.S.Crew” dansede sig til en flot 4. plads, stor ros til Cecilie Honoré for at få holdet til at stå knivskarpt.

Dernæst var det ren opvisning fra Henckell Dans rock formation med Kitty og Per Henckell ved roret og i disco show formation “Nightmare” med Lonni Henckell Wikke og Tina Hedegaard som instruktører der nappede guldmedaljerne.

Børneformationen i disco “Rock Divas” var toptunede, havde power og udstråling der sjældent er set i børnerækken, dansede sig til danmarksmesterskabet ud af 10 hold.

Adults2 formationen “OMG” med dansere over 31 år kom også på gulvet – danserne var klar til at vise, at man aldrig bliver for gammel til at give den gas og have det sjovt - det endte med et flot danmarksmesterskab.

Til slut var det international voksen disco formation “The Lost Dolls” hvis taget havde kunne lette havde det gjort det, power, udstråling og svær koreografi gjorde at pigerne fortjent kunne hænge guldmedaljen om halsen.

Adults2 og voksen formationen rejser om 14 dage til Chomutov, Tjekkiet, for at danse om WM.

En enestående danse weekend var slut, fem guldmedaljer og en 4. plads i formation, enestående.

menu
menu