METROEN SKAL TIL HVIDOVRE

METROEN SKAL TIL HVIDOVRE

Af STINE ROLDGAARD og ANDERS WOLF ANDRESEN

Metroen skal til Hvidovre. Selvfølgelig til glæde og gavn for Hvidovreborgerne, men også fordi det er vigtigt for Region Hovedstaden og vores nabokommuner, at den miljøvenlige kollektive trafik hænger bedre sammen. I sidste uge besluttede Hvidovre kommune at sende et høringssvar om metroen. Det var et godt høringssvar, fordi det slog vores hensigt med at trække metroen til Hvidovre Hospital fast og samtidig viste, at vi også har håb om at få metroen endnu længere ind i byen som f.eks. til den nye bymidte.

Men selvom et høringssvar er godt, er det ikke nok. Derfor efterlyser vi i SF at både kommunen og regionen får truffet principbeslutninger om at forlænge metroen til Hvidovre, og at vi får sat planlægningen i gang og ikke mindst får afsat midler i de kommunale og regionale budgetter. På den måde kan vi gå aktivt ind i en dialog med staten og metroselskabet om at realisere metroen til Hvidovre.

Venlig hilsen

Stine Roldgaard, SF Hvidovres regionsrådskandidat og

Anders Wolf Andresen SF Hvidovres spidskandidat til kommunalvalget

Anders Wolf Andresen.

Anders Wolf Andresen.

menu
menu