Modtog legater

Modtog legater

Hvidovre Roklub dannede rammen om overrækkelsen sidste lørdag

Forsamlingsforbuddet tvinger Synshandicappedes Motionsfond til at tænke kreativt – årets legatuddeling foregår i løb Danmark rundt. På turen vil 12 synshandicappede få overrakt legater der vil hjælpe dem til at dyrke motion og få pulsen op. Således gik turen til Hvidovre sidste lørdag, med en festlig og hyggelig uddeling ved Hvidovre Roklub, i tørvejr og med fuld musik.

Sven Mogensen fik fint selskab på turens stop i Hvidovre, Emma Aastrand Jørgensen, (EM og VM og senest OL-sølv i enerkajak i 2016) overrakte legatet til de synshandicappede modtagere.

- Vi er glade for, at Emma bakker op om Synshandicappedes Motionsfond og sammen med os deltager i dette specielle event. Vi er taknemmelige for det fokus Emma, som selv er en aktiv sportsudøver på højt plan, hjælper os med at skabe omkring vigtigheden af lige adgang til motion for alle mennesker, siger Sven Mogensen.

Fik legat

Fatma Almin Amour har været blind siden 2009 og har siden da haft svært ved at motionere, da det ikke er let at komme ud og dyrke motion uden en hjælper. Motionsfonden giver Fatma et legat til en personlig træner som sikrer, at hun kommer i Fitness centeret og får pulsen op.

Flemming Saaby har siden 2019 deltaget i samarbejde med Dansk Kano og Kajakforbund samt Dansk Blindesamfund med fokus på at skabe muligheder for synshandicappede i lokale kajakklubber.

Synshandicappedes Motionsfond har valgt at støtte Flemming Saaby med et legat, der giver mulighed for at samle aktive kano- og kajakroere fra hele Danmark til en træningsweekend med fokus på dejlige naturoplevelser, få pulsen op og socialt samvær.

menu
menu