Motorcykeltræf på plejecentret

Motorcykeltræf
på plejecentret

I tirsdags kørte omkring 35 store flotte motorcykler ind på gårdspladsen på Krogstenshave Plejecenter og fyldte området med krom og seje kvinder og mænd i motorcykeltøj.

- Vi havde på Krogstenshave indbudt til kaffe og kage til motorcykelfolket, beboere, pårørende og personale, fortæller Pia Jeziorski.

Ca. 100 mennesker hyggede sig et par timer sammen og der blev sparket dæk og talt om hestekræfter og kubik.

Der var også et par friske kvindelige beboere på henholdsvis 92 år og 83 år, der fik en tur bagpå en flot Honda Goldwing, oplyser aktivitetsmedarbejderne på Krogstenshave, som også havde sat alle kræfter ind, for at arrangementet kunne blive til noget.

menu
menu