Museumschef siger farvel efter 16 år

Museumschef siger farvel efter 16 år

Afskedsreception for Anja Olsen i Cirkusmuseet på fredag

- Det bliver både vemodigt og spændende, når jeg efter snart 16 gode år, må sige farvel til alle mine gode kontakter venner i Hvidovre, selvfølgelig specielt de mange ildsjæle i Hvidovre Lokalhistoriske Selskab og i Forstadsmuseet, samt i Cirkusmuseet, hvor det hele startede...

Sådan siger Anja Olsen, den populære og initiativrige museumschef i Forstadsmuseet i Avedørelejren, der 1. maj tiltræder et mindst lige så interessant og krævende job som museumschef på Rudersdal Museer, hvor en række udvidelser og bl.a. et splinternyt museum er under opførelse.

- Jeg kommer til at savne alle vennerne og de gode samarbejdspartnere i Hvidovre, men jeg glæder mig også til at gå i gang med en række udfordrende opgaver i de nye omgivelser, bemærker Anja Olsen.

Hun glæder sig til at se mange gæster når hun på fredag den 26. april holder afskedsreception fra kl. 14.30 til 17.00, - selvfølgelig der, hvor det hele startede - i Cirkusmuseet på 2. sal, hvor der bydes på lidt vin, snacks, og nok også “grin og kram”...m-

menu
menu