Nu skal man bestille tid til test i Kometen

Nu skal man bestille tid til test i Kometen

Fra i mandags er der indført tidsbestilling til PCR-test i Kometen. Samtidig kommer der nye åbningstider

Fra den 22. marts er Kometen blevet ét af Region Hovedstadens faste test-steder. Det betyder, at man nu skal bestille tid, hvis man skal have taget en corona-test i Kometen – ligesom man skal gøre det, hvis man vil testes i f.eks. Valby. Man bestiller tid på coronaprover.dk.

Samtidig ændrer Testcenter Kometen åbningstider, så der fra den 22. marts er åbent alle ugens dage kl. 15.15-21.00 – altså også på lørdage og søndage.

Alle fra 2 år og op kan få foretaget en PCR-test ved podning i halsen.

Stadig hurtigtest i Avedøre

Vil man have en hurtigtest (næseborstest), foregår det stadig uden tidsbestilling alle dage kl. 8-20 i aulaen på Avedøre Bibliotek og Kulturhus. Her skal man være 12 år for at blive testet.

menu
menu