Nu skal vi have trygge skoleveje for alle Hvidovres børn

Nu skal vi have trygge skoleveje for alle Hvidovres børn

På næstkommende kommunalbestyrelsesmøde har vi i Dansk Folkeparti et medlemsforslag på dagsorden, der omhandler morgentrafikken ved skolerne.

I mange år har der været usikre skoleveje og utrygge skolebørn i morgentrafikken på Hvidovres folkeskoler. Vi anerkender der har været lavet et stort stykke arbejde igennem tiden både fra kommunens side og fra skolebestyrelsernes side.

Vi ønsker en gang for alle at få kortlagt problemerne og de farlige situationer der opstår i morgentrafikken.

Vi ønsker derfor en droneoverflyvning af alle skoler i morgentrafikken, og herefter en kortlægning af de farlige situationer der desværre opstår ved skolevejene om morgenen.

Vi ønsker at det her skal ende med et projekt hvor alle børn kan komme trygt i skole, og hvor skolepatruljerne trygt kan stå om morgenen og dirigere trafikken.

Vi bør ikke længere tage hensyn til forældrene i bilerne, det her handler om tryghed for Hvidovres skolebørn.

Med venlig hilsen

Mikkel Dencker,

Charlotte Hougaard Larsen, Rene Langhorn

Dansk Folkeparti

menu
menu