Ny stærk træner duo på Hvidovre IF’s U23 hold

Ny stærk træner duo på Hvidovre IF’s U23 hold

FODBOLD: Hvidovre IF har valgt at skifte ud på trænerposterne på klubbens U23 hold (Kbh.-seriehold/2. hold) og har således pr. 1. juli 2019 tilknyttet A-licenstræner Thomas Laurenborg som cheftræner og Thomas Brundby som assistenttræner. Klubben takker samtidig afgående cheftræner Christian Lundby, som har stået i spidsen for holdet de seneste halvandet år.

Hvidovre IF har - med talentchef Christian Grønbæk i spidsen - gennem de seneste år arbejdet hårdt og målrettet med at udvikle hele set-uppet omkring talentudviklingen. Det overordnede mål er naturligvis at udvikle spillere til klubbens eget førstehold.

- Klubben har de seneste år lagt mange kræfter i at optimere ungdomstalentudviklingen og vi har rykket os rigtig meget. Udover at vi selv kan se det ude på træningsbanen, afspejles det også i den seneste licenstildeling, hvor klubben fik to stjerner, hvilket placerer os på en flot 19. plads blandt alle klubber i landet. Således indrangeres klubben som 6. bedste ud af 15 divisionshold for U17 og U19. Men vi har også set og mærket hvor svær overgangen fra ungdom til senior kan være. Det er både fysisk og psykisk en rigtig stor omvæltning hvor rigtig mange “knækker halsen”. Denne overgang vil vi gerne se, om vi kan gøre bedre og her er klubbens U23 hold et meget vigtigt element, siger HIF’s talentchef, Christian Grønbæk.

Den nye cheftræner glæder sig til at komme i gang med arbejdet:

- Det bliver spændende at vende tilbage til Hvidovre IF og til at være en del af det nye set-up på U23, udtaler han.

- I de sidste 2 ½ år har jeg udefra set, hvor svært det er at få et U23/2. hold op at køre i Hvidovre IF. Jeg tror at en af årsagerne har været, at der har manglet en klar definition af, hvad det er man vil med holdet. Det har man arbejdet hårdt på sammen med Hvidovre Fodbold A/S (1. divisionsholdet) og klubben er nu klar til at sætte målrettet ind.

- Derfor var jeg ikke i tvivl, da Hvidovre IF kontaktede mig og gav mig muligheden for at bidrage til udviklingen af vores dygtige talenter og selv skabe et U23 hold, som skal være attraktivt for de unge mennesker i 2650. Det skal være den korteste vej til divisionsfodbold for de unge mennesker, som drømmer om det. Således skal de unge mennesker lære at begå sig på senior plan via klubbens U23 hold. Vi skal havde skabt et hold, hvor læring og spilleren er i fokus, og på samme tid hvor de føler sig set og hørt. Derfor skal der også være et tæt samarbejde med 1. divisionsholdet og her er allerede skabt en god dialog med cheftræner Per Frandsen.

- Og så skal vi havde skabt en kultur i omklædningsrummet og på banen hvor alle træner og spiller af lyst og gir’ sig fuldt ud hver gang. Når det lykkes, kommer resultaterne af sig selv, understreger Laurenborg.

Første træning

U23 holdet har første træning den 22. juli kl. 16.30 og har man lyst til at være en del af det spændende projekt, så kontakt cheftræner Thomas Laurenborg (26 71 33 53) eller assistent træner Thomas Brundby (60 19 37 12).

Både Thomas Laurenborg og Thomas Brundby har en lang historik i Hvidovre IF og begge har Hvidovres DNA i blodet.

Cheftræner Thomas Laurenborg arbejdede bl.a. som træner i Hvidovre IF ungdomselite i perioden 2012 til 2016. I 2016 tog han videre til Danmarksserieholdet i Avedøre IF for at prøver kræfter med trænergerningen på seniorniveau. I 2016 var han et kort smut i Lyngby BK. Det seneste år har Laurenborg så været cheftræner for Skjold BK's Kbh.-seriehold, som han mere eller mindre byggede op fra bunden.

Assistenttræner Thomas Brundby er tidligere spiller på klubbens førstehold. I 2015 vendte han tilbage til klubben og stod i spidsen for 2. senior i ca. to år. Dengang overtog og genrejste han holdet efter nedrykning til serie 1. Efterfølgende har Thomas Brundby været cheftræner for klubbens U16 talenthold, for her at få erfaring med talentudviklingen hos de unge.

Thomas Brundby bliver assistent.

Thomas Brundby bliver assistent.

menu
menu