Nye kantsten er tre gange billigere

Nye kantsten er tre gange billigere

Høje kantssten beskytter fortove bedre end de gamle chaussesten

Høje granitkantssten er en billigere løsning en de gamle chaussesten - og kantssten og fortove ændres, når der kommer ny asfalt på vejene.

Sådan svarer Hvidovre Kommunes Vej og Park-chef Michael Daugaard til Hvidovre Avis.

Hvorfor ændres kantstene i Grækerkvarteret?

- Vi har igennem en årrække ændret de gamle “revirer”, en skråning med chaussesten mellem fortov og vej, til kantsten i hele Hvidovre efterhånden som de gamle fortove bliver fornyet, siger Michael Daugaard.

Han tilføjer, at de nye kantssten er en meget billigere, og at de på flere måder er en bedre løsning.

- Årsagen er dels, at det er mere end tre gange billigere at sætte kantsten i stedet for chaussesten, dels at de beskytter kantstenen meget bedre fortovet mod skader som følge af biler der parkere på fortovet. Endelig vokser der lettere ukrudt mellem chaussestenene, siger han.

Er der planer om at udskifte knækkede og ujævne fortovsfliser?

- Nej. Der udskiftes ikke knækkede og ujævne fortovsfliser, medmindre de udgør en fare for gående, dvs. at der er høje kanter, som man kan falde over, siger Michael Daugaard og fortsætter:

- Vi vedligeholder fortove og veje efter en vedligeholdelsesplan. Når vi fornyer et fortov sker det som regel i kombination med at der også kommer ny asfalt på vejbanen, slutter han.

key

menu
menu