Nyt nederlag til Avedøre

Nyt nederlag til Avedøre

Nu er 2. pladsen også forduftet. Møder oprykkerne fra Holbæk på lørdag

FODBOLD: Sportschefen er ikke vred, - han er skuffet. Dybt skuffet...

- Når så mange gode fodboldspillere kan tabe igen efter et have været forud og med så store fejl efter pausen, så bliver man frustreret, og det er alle spillere, trænere, m.fl. omkring holdet nok også.

Sådan var Avedøres sportschef Per Myhrmanns reaktion efter et nyt nederlag i DS-kampen i Herlev, der endte 3-1, efter en 0-1 føring til Avedøre efter 1. halvleg

Avedøre startede ikke så overbevisende. Omkring 15-20 minutters spil førte flere boldtab på midtbanen til gode muligheder for Herlev, men forsvaret og målmand Siggaard fik afværget i flere omgange. Men efter 33 minutter, kom Avedøre alligevel foran, da Jonas Nørremark fra højre fløj fandt Aymen Lamlil foran målet, så han kunne score sit første mål for førsteholdet. Avedøre var i kontrol resten af halvlegen og kunne gå til pausen foran.

Men hvad sker der i pauserummet? Avedøre spiller forfærdelige anden halvdele af kampene for tiden. Mikkel Verlis kom ind, og der blev lavet straffespark på ham straks efter. Desværre sendte Mathias Christensen sparket langt over mål. Midt i halvlegen kom de graverende fejl så. Udført af to af Avedøres mest rutinerede spillere, anfører Niklas Myhrmann og målmand Rasmus Siggaard. En berøring af “Myhr”, så bolden gik forbi Siggaard til en fri modstander, og et udspark fra Siggaard til en ikke fri anfører førte til to hurtige mål til Herlev. Mellem de to mål havde både Herlev og Avedøre en chance for at score, men hverken Herlev eller Mikkel Bang fik ordentligt ram på bolden.

Træner Timos Adraktas valgte at spille med tre mand i forsvaret og sendte Myhrmann frem. Det gav ikke noget. Herlev scorede til 3-1 med syv minutter tilbage.

- Nu er 2. pladsen helt væk. Den ville ellers have været inden for rækkevidde med en sejr i Herlev. Nu skal vi være glade, hvis vi ikke bliver nummer fem. Det eneste, Avedøre fik med hjem, var tre af de hårde gule kort til Jonas Nørremark, Mikkel Verlis og Niklas Myhrmann, hvor sidstnævnte har karantæne mod Holbæk næste weekend, konstaterer Myhrmann.

Den næste DS-kamp spilles på lørdag den 8. juni kl. 13.00, hvor det er sidste hjemmekamp i år på hjemmebane mod oprykkerne fra Holbæk.

Målmand Rasmus Siggaard leverede også graverende fejl.

Målmand Rasmus Siggaard leverede også graverende fejl.

menu
menu