Nyt tilbud om træning i afslappede rammer

Nyt tilbud om træning i afslappede rammer

LOOP Fitness åbner nyt træningscenter i Hvidovre med et koncept, der henvender sig til alle

På lørdag den 14. december kl. 10.00 slår LOOP Fitness dørene op til et nyt center på Arnold Nielsens Boulevard 144.

Her bliver der plads til alle, som har lyst til at prøve en anderledes træningsform med fokus på effektiv træning på kort tid. LOOP Fitness bygger nemlig på et enkelt og effektivt træningskoncept, hvor hele kroppen trænes igennem på kun 24 minutter.

I LOOP Fitness foregår træningen på 16 maskiner, som hver især er målrettet mod enten styrke- eller konditionstræning. Maskinerne er placeret i en cirkel, og når man kommer, springer man bare ind i cirklen, hvor der er plads, og følger herefter cirklens rytme. Hver 45. sekunder lyder der et 'ding', og så flytter alle til den næste maskine i cirklen. Med 16 maskiner tager det 12 minutter at komme én gang rundt i cirklen. LOOP Fitness anbefaler, at man tager to runder i cirklen - på den måde er man trænet igennem på 24 minutter.

I Hvidovre vil der også være sikker og sund træning for børn mellem 8-14 år i 12 maskiner særligt bygget til børn, også kaldet KIDZ træning.

Effektiv og hurtig træning

- Vi ved, at manglende tid er den største hindring for, om folk får trænet. Derfor har vi lavet et effektivt koncept, hvor man kan parkere bilen uden for centret, gå ind, klæde om, træne hele kroppen igennem og være ude af døren igen på en halv time. På den måde passer man på sit helbred og kommer hjem til familien med mere energi på kontoen - uden at bruge for meget tid, fortæller adm. direktør i LOOP Fitness, Brian Schneider.

Centret i Hvidovre bliver nr. 117 i rækken af LOOP centre rundt omkring i landet. LOOP Fitness er blevet taget rigtig godt imod af dem, der ikke bryder sig om kulturen i de traditionelle fitnesscentre. I LOOP Fitness er der fokus på træning som en vej til at holde sig i form samtidig med, at der også skal være plads til andet i livet end træning. Her er ingen spejle på væggene og ingen fokus på bestemte kropsidealer eller det nyeste træningstøj - man kan komme præcis, som man er.

Der er adgang til centret alle dage fra kl. 5-22. Og i forbindelse med åbningen kan man få første måneds træning for 1 kr. og spare oprettelsen, hvis man er blandt de første 200, der melder sig ind.

Man kan læse mere om LOOP Fitness på loopfitness.com.

menu
menu