Op mod 1.000 testes dagligt ved Frihedens testcenter

Op mod 1.000 testes dagligt ved Frihedens testcenter

Covid-19-testcentret ved Friheden er tilbage på max efter en mere stille sommerperiode

Det ser stille ud udefra, men indenfor er der igen fuld gang i Covid-19-testningen i Testcenter Friheden ved Frihedens Station.

Hvor mange bliver dagligt testet i Frihedens Testcenter?

- Efter en ferieperiode, hvor vi var nede på ca. 500 test dagligt, var testcenteret i uge 31 igen oppe på ca. 700-750 daglige tests. Derudover er testcenteret ude med det mobile testcenter 2-5 gange ugentligt, hvor der testes 150-250 dagligt, skriver kommunikationskonsulent Christina Schiøth, Region Hovedstaden, til Hvidovre Avis.

Hvor stor er bemandingen i testcentret?

- Foruden 4 soldater/beredskabsfolk og en døgnbemandet vagtpost, er testcenteret bemandet med 10-12 podefolk. Den mobile enhed er bemandet med 3-4 podere, svarer Christina Schiøth.

Foretages der alene covid-19-spyttest i centret?

- Ja, der testes alene for coronavirus, lyder det fra Region Hovedstaden.

Kan I sige noget om, hvor længe man regner med, at centret skal blive stående?

- Det kan vi desværre ikke svare på. Her følger vi løbende myndighedernes anvisninger, skriver Christina Schiøth.

Det er Statens Seruminstitut, der har tallene for, hvor mange borgere, der er testet på regionalt plan, samt hvor mange der på lokalt plan er testet positive.

I den forløbne uge er antallet af smittede i Hvidovre opgjort til 1-9 pr. 100.000 borgere. Den seneste opgørelse fra mandag kl. 14 viser, at antallet af testede i Hvidovre er 13.988 personer. Antallet af bekræftede smittede er 343, hvilket er uændret i forhold til ugen før. Befolkningstallet i Hvidovre er 53.527 og den kumulative incidens er 641 (antallet af smittede per 100.000).

key

Udefra ser der stille ud i Testcenter Friheden, men indenfor er der travlhed.

Udefra ser der stille ud i Testcenter Friheden, men indenfor er der travlhed.

menu
menu