På et bibliotek skal der være plads til alle

På et bibliotek skal der være plads til alle

Efter en oplevelse på Hovedbiblioteket skrev en læser i sidste uge, at man åbenbart ikke længere skal være stille på biblioteket.

Man skal ikke larme på biblioteket, men det er rigtigt, at man heller ikke behøver at være stille på samme måde som før i tiden. Biblioteket bliver flittigt brugt, både af mennesker, der ønsker at sidde og læse dagens avis eller en bog, men jo også af studerende, der laver gruppearbejde, læsekredse, håndarbejdsgrupper, børnefamilier og af både skoler og institutioner. Man kan også komme ud for, at der er koncert for børn eller et arrangement for voksne, eller at uddannelsesmessen fylder Hovedbiblioteket op med unge og vejledere.

Vi har bestræbt os på at indrette de kvadratmeter, vi har til rådighed, så der bliver plads til alle.

Både Hovedbiblioteket og Avedøre Bibliotek og Kulturhus har studierum, hvortil man kan lukke døren. Og er der ikke plads dér, hvor man er, kan personalet henvise til det andet bibliotek.

Rebekka Kinimond Carlson,

Bibliotekschef i Hvidovre Kommune

menu
menu