Planer om brintfabrik på Avedøre Holme

Planer om brintfabrik på Avedøre Holme

Avedøre Holme eller Holmene kan blive omdrejningspunkt for ønsket 70% reduktion af CO2-udledningen

En enorm brintfabrik, der skal sikre en reduktion af Danmarks CO2-udledning, kan i 2030 stå klar på eller ved Avedøre Holme.

I går kunne Berlingske Tidende fortælle, at en række store danske virksomheder, heriblandt Ørsted, Mærsk og DSV, ønsker at samarbejde om at reducere Danmarks CO2-udledning med 70%.

I følge Berlingske Tidende er planen med samarbejdet og etableringen af brintfabrikken, "at opføre det, der kan blive et af verdens største anlæg til produktion af bæredygtige brændstoffer".

- Fuldt udbygget i 2030 vil fabrikken få et såkaldt elektrolysatoranlæg med en kapacitet på 1,3 GW, der årligt vil kunne levere mere end 250.000 ton bæredygtige brændstoffer til brug i busser, lastbiler, skibe og fly, skriver Berlingske Tidende.

På borgmesterkontoret i Hvidovre bliver planerne imødekommet.

- Jeg har med stor interesse læst artiklen og ser med interesse frem til at høre nærmere om en eventuel etablering af brintfabrik, som jeg ser falde rigtig fint ind i vores vision om Holmene, lyder det i en kort kommentar fra Hvidovres borgmester Helle Adelborg til Hvidovre Avis.

key

menu
menu