Polsk og slovakisk mester

Polsk og slovakisk mester

Hvidovre Kajakklubs unge roer i klassen for 18-årige, Magnus Sibbersen har fået både et polsk og slovakisk mesterskab i indendørs ergometer-kajakroning på CV´et

RONING: Vintersæsonen for indendørs kajak-ergometerroning er ved sin afslutning, inden alle roerne fra Hvidovre Kajakklub for alvor er på vandet, men inden da kom der flotte udenlandske resultater i hus.

Hvidovre Kajakklubs unge roer i klassen for 18-årige; Magnus Sibbersen, hentede guldmedaljer i den indendørs disciplin ved to stævner, så han nu kan kalde sig både slovakisk og polsk mester. Han tog for andet år i træk til Bratislava i Slovakiet for at deltage i de slovakiske mesterskaber i kajakergometer. Efter hårde indledende heats kvalificerede han sig han på distancerne 200 meter og 1.000 meter til finalen, hvor der var hård kamp, da han netop er rykket op U18 klassen. Men igen i år kunne Magnus Sibbersen kalde sig slovakisk mester på 1.000 meter, men måtte på 200 meter stille sig tilfreds med en andenplads.

Træningen er blandt andet hentet under tre ugers træningslejr i Sevilla, hvor man undgår de mange isdannelser, som Kalveboderne har budt på de seneste uger. Derfor var formen også i orden til de polske mesterskaber i kajak-ergometer. De polske mesterskaber i kajakergometer var det sidste indendørsstævne, inden sæson igen byder på træningslejr i tre uger og derpå opstart af sommersæsonen for Magnus Sibbersen.

I Polen skulle kun den såkaldte kongedistance på 1.000 meter ros, og igen skulle der kæmpes hårdt i de indledende heats for at kvalificere sig til finalen. Magnus Sibbersen roede sig i finalen med bedste tid på 4.11. I selve finalen roede Magnus Sibbersen også et super flot løb til guld i tiden 4.05 og med næste 20 sekunder ned til andenpladsen.

Om kort tid rejser Magnus Sibbersen i øvrigt tre uger på træningslejr i Tjekket for at gøre sig klar på vandet til sommersæsonen, der begynder med første stævne den 21. april på Bagsværd sø.

sport@hvidovreavis.dk

menu
menu