– Rart at se ham i HIF...

– Rart at se ham i HIF...

FODBOLD: Nicklas Halse er efter seks år tilbage i HIF, hvor han fik sin senior-debut tilbage i 2014.

Det oplyser formanden for Hvidovre Fodbold Martin Krogh-Jensen, der glæder sig over at kunne forstærke truppen med en af klubbens tidligere akademispillere.

– Vi er blevet enige med Nicklas Halse om en aftale der løber frem til sommeren 2022, og glæder os over at en tidligere Hvidovre-dreng vender hjem, fortæller Martin Krogh-Jensen, der oplyser at Halses alsidighed og HIF historik selvfølgelig, var afgørende for at man tilbød den tidligere FC Roskilde-anfører en aftale.

– Når en af vores spillere ryger videre i systemet bevarer vi så vidt muligt kontakten og følger fortsat med i hvordan det går dem. Derfor skulle vi heller ikke tænke to gange da Halse ringede og spurgte om han måtte træne med i efteråret da den islandske liga, hvor Halse spillede, lukkede ned. Vi har derfor haft et par måneder, hvor trænerteamet har kunne vurdere om Halse kunne passe ind i planen, og da Randrup stoppede, åbnede det en plads på højre-backen, hvor Halse spillede sidst han var i klubben. Derudover har han spillet defensiv midt for Brøndbys U19 hold, hvor det også blev til Superliga debut, samt hos FC Roskilde, hvor han i sidste sæson havde anførerbindet. Alsidigheden hos vores spillere er vigtig, især med det tætte kampprogram, hvor skader er uundgåeligt, slutter Martin Krogh-Jensen.

23-årige Nicklas Halse spillede i HIF frem til U17, hvor han fik debut på 1. holdet, inden han blev solgt til Brøndby, hvor han var fast mand på U19 holdet.

ka-ma

menu
menu