Repeatles udskudt til oktober!

Repeatles udskudt til oktober!

For at medvirke til at begrænse corona-smitte har Hvidovre Kommune besluttet indtil videre at aflyse eller udsætte alle arrangementer, hvor kommunen er arrangør. Det betyder, at koncerten med Repeatles lørdag den 18. april nu er flyttet til lørdag den 17. oktober 2020.

Har du allerede købt billet til koncerten den 18. april, kan du benytte billetten den 17. oktober 2020 i stedet. Tidspunkt for dør- og koncertstart og sted ændres ikke ift. ny koncertdato.

Er du forhindret i at deltage den 17. oktober, kan billetten minus gebyret refunderes ved henvendelse til kultur@hvidovre.dk. Hvis du har købt dine billetter fysisk på et af HvidovreBibliotekerne, kan du få din billet refunderet, når de åbner igen. Pengene vil blive sat ind på dit betalingskort.

- Mens vi venter på oktober, kan Hvidovre Musikråd anbefale at gå på opdagelse på Repeatles Facebook. Her ligger flere videoer fra koncerter, bl.a. da Repeatles besøgte Hvidovre i efteråret under Vestegnens Kulturuge. www.facebook.com/groups/35139155946/

- Vi beklager ulejligheden og håber på at se jer alle i efteråret, lyder det fra musikrådet.

menu
menu