- Rigtig beslutning ikke at udlåne lokaler...

- Rigtig beslutning ikke at udlåne lokaler...

Det slider unødigt på lokaler og så skaber det larm, når medarbejdere låner lokaler til private arrangementer.

Det mener i hvert fald Mikkel Dencker fra DF.

Hvidovre Avis har i forrige uge spurgt partier og lister i kommunalbestyrelsen, hvad de mener om, at blandt andet lærere ikke længere kan låne lokaler på deres arbejdsplads.

DF's Mikkel Dencker nåede ikke at svare inden avisens deadline, men er sidenhen vendt tilbage med sit syn på sagen.

Hvad synes du om beslutningen?

- Jeg synes, det er en rigtig beslutning at kommunen ikke længere udlåner lokaler til de ansattes private arrangementer. Det skyldes, at det ikke kan undgås, at der sker mere slid end ellers på inventaret, når de bruges til private fester. Jeg mener grundlæggende ikke, at det er kommunen og dermed alle Hvidovres borgeres opgave at betale for det slid, der opstår til medarbejdernes private fester. Desuden har jeg selv modtaget en række klager fra naboer over støj, fra private fester i kommunens lokaler. Så jeg bakker op om stoppet for udlån af lokaler til kommunens medarbejdere, lyder det fra Mikkel Dencker.

Hvidovrelisten, Konservative og Venstre har i forrige avis svaret på avisens spørgsmål.

key

menu
menu