Rundt i Europa for at finde det bedste

Rundt i Europa for at finde det bedste

Det begyndte i garagen ved privaten på Poppel Alle i 1999.

JETTE og IVAN STOKHOLM elskede at rejse rundt i Frankring og Italien, og finde små chateauer og lokale vinbønder med kvalitetsvine, som de kunne hjembringe og præsentere for venner og bekendte - og senere kunder, der ellers troede at supermarkedsvine var sagen.

- Vi handlede udelukkende med de små producenter, ikke store vinfabrikker, da vi fandt ud af, at der fandtes steder, hvor man kunne finde rigtig gode perler til en fornuftig pris, fortæller Ivan Stokholm.

Grillmad og Rom-smagning

Det blev en succes, og på lørdag den 10. august kan Stokholm Vinimport på Arnold Nielsens Boulevard 65 fejre 20 års fødselsdag. Det gør man ved at holde ekstra åbent fra kl. 12.00 til 16.00, hvor man byder på lidt grillmad, samt en spændende gratis Rom-smagning fra det verdenskendte danske firma A.H. Riise, med deres Brand Ambassador Lars Code. I tillæg er der på dagen 20 % rabat på et par franske kvalitetsvine.

Sidste år markerede man et generationsskifte i firmaet, idet sønnen HENRIK STOKHOLM, overtog roret og den daglige drift. Han har faktisk har været med lige fra starten, og er lært godt op. Men stifterne Helle og Ivan er dog stadig med i kulissen, og vil fortsat tage ud i Europa for at finde nye, interessante vine til de mange glade kunder.

Der har været fart på hos Stokholm Vin i de 20 år. Efter tre år med garagesalg på Poppel Alle, rykkede man til større lokaler på Gungevej, og da de omgiverser også blev for trange, fik man i 2013 den nuværende ideeelle domicil på Arnold Nielsens Boulevard.

menu
menu