Ryd nu op efter jer selv!

Ryd nu op efter jer selv!

Onsdag aften/nat kl. 0.30 fik vi endelig ro på Arnold Nielsens Boulevard!

Forud var gået en aften hvor en del unge mennesker hyggede sig ved bordene på græsset med mad, drikke og høj musik – ALT for høj musik.

Vi kunne ikke have åbne vinduer. Vi ringede til vagterne flere gange, men de mente at de nok ville stoppe og gå hver for sig - da der var skybrud på vej. Men næ nej de unge mennesker havde da medtaget en pavillon som de derfor sad under i uvejret - stadig med høj musik.

De unge skal da have lov til at hygge sig - MEN den høje musik gider vi andre altså ikke høre på.

OG OG OG torsdag morgen! Vores græsplæne flød med flasker, skrald og gammel mad - samt en pavillon der var totalt smadret. Det er ikke i orden - man må godt sidde og hygge sig, men man skal saft susemig rydde op efter sig! Hvor er respekten hos de unge mennesker blevet af? Gad vide om det er de samme unge som ellers går så meget op i miljøet?

Dette var ikke kun en engangsforestilling - det er sket mange gange den sidste tid - en gang oplevede vi at der blev lavet bål, og boligselskabet har måttet fjerne flere bordbænkesæt.

Hyg jer men tag nu hensyn til andre mennesker!

G.V.

Dette syn mødte beboerne torsdag morgen, efter unges fest om aftenen og natten...

Dette syn mødte beboerne torsdag morgen, efter unges fest om aftenen og natten...

menu
menu