Sejr over tophold

Sejr over tophold

Hvidovre Volleyball slog mestrene i Gentofte

VOLLEYBALL: Hvidovre forsatte sejrsstimen med to sejre i sidste uge. Først var det topholdet Gentofte, der i egen hule, blev besejret med 3-1.

Tirsdagens sejr glædede naturligvis Hvidovre træner Martin Olesen: - Det er altid dejligt at slå et hold der på papiret er Danmarks bedste, siger han. Det blev aldrig nogen særlig velspillet kamp. Men jeg synes, vi kommer med en god energi og en aggressivitet der blev kampafgørende, og der var igen tvivl om at drengene ville det.

Allerede søndag skulle Hvidovre igen i kamp, da man hjemme stod overfor en overkommelig modtander i bundholdet Amager VK, og det blev også til en 3-0 sejr.

- Det var jo lidt en anden kamp, hvor vi fik mulighed for at prøve nogle ting af, inden vi i weekenden skal spille det Nordiske Klubmesterskab i Ishøj, fortsætter Martin Olesen. - Det bliver et stramt program med mange kampe og kortene skal blandes rigtig, hvis vi skal nå langt.

Hvidovre spiller de to puljekampe fredag formiddag mod værterne fra Ishøj, inden man om aftenen spiller mod norske Randaberg. En mulig semifinale og finale afvikles lørdag og søndag.

ka-ma-.

menu
menu