Sejren blev sat over styr på en taberstrategi

Sejren blev sat over styr
på en taberstrategi

Avedøre førte 3-1 til det manglede 10 minutter, men måtte nøjes med 3-3 mod Union

FODBOLD: Avedørespillerne og træner Dennis Eliasen havde grund til at ærgre sig efter lørdagens 3-3 kamp mod oprykkerne fra Union i DS-kampen på hjemmebane.

De var helt fortjent foran 3-1 til der manglede bare 10 minutter, og havde indtil da styret begivenhederne med påpasseligt og boldsikkert spil bagude og godt spil på kanterne, hvor mange hurtige kontranagreb gav en del fine målchancer.

Det kræver imidlertid stor boldsikkerhed og god teknik at spille på den facon, og den ændrede stillestil klæder absolut holdet. Men det lignede en taberstrategi, at man også under modstanderens pres - “alt eller intet”, fortsatte slavisk på den måde, samtidig med at man ikke længere kunne brillere med kontraspil og hurtige skift til kanterne, fordi de hurtige fløjspillere var skiftet ud.

Åbnede en ladeport

Med kun 10 minutter tilbage af kampen fik Union reduceret. En af hjemmeholdets bedste, den ellers meget boldsikre Martin Nordentoft, var trukket ned mellem midterforsvarerne, der trak i siderne for at modtage bolden. Da Nordentoft kiksede, faldt og trådte på bolden, betød det at AIF-forsvaret åbnede en ladeport for Unions Paolo Fernando, der helt ugeneret kunne løbe bolden i nettet. Det er i sådanne tilfælde at man enten skal sparke bolden “ud af kommunen”, eller at en stopper skal blive omkring i midten omkring straffesparksfeltet og ikke trække ud i siderne. Alt andet er overmodigt!

Fra det øjeblik virkede det ellers så spilsikre forsvar som en kolos på lerfødder. Og bortset fra et godt sporadisk forsøg fra indskiftede Mathias “Mini” Johansson der ramte stolpen, kunne man se at hjemmeholdet havde svært ved at finde modtræk overfor Unions aggressive presspil. Udligningen til 3-3 faldt i allersidste minut.

Bortset fra kampens første og sidste kvarter stod der Avedøre på det meste, og ind imellem med rigtig godt spil. Union kom foran i det 12. minut efter et hjørnespark, hvor det kneb med opdækningen, da Daniel Andersen havde let ved at heade bolden i mål. Derefter satte Avedøre sig mere på spillet, og bl.a. Anders Vibe Kjøller havde et godt forsøg. Udligningen kom fem minutter før pausen. Niklas Myhrmann lagde en lang aflevering ned i venstre hjørne, hvor Nicklas Antonsen i god kontrol fik lagt bolden ind i hovedet på Anders Vibe Kjøller, der scorede til 1-1.

I første minut efter pausen burde Antonsen have scoret. I stedet lagde Antonsen syv minutter senere bolden til Mathias Redke, der bragte Avedøre foran. Samme spiller var minuttet efter ved at score igen, inden Antonsen i det 56. minut bragte Avedøre på vinderkurs med hårdt præcist skud fra kanten af feltet. Det lignede en sejr til hjemmeholdet, også fordi Union virkede trætte på dette tidspunkt.

Men Avedøre satsede ikke så meget mere, det blev til for meget boldtrilleri, som var let at trevle op, og stille og roligt kom Union i gang igen og fik flere og flere chancer, så man faktisk godt kunne observere, hvad der var ved at ske.

Avedøre var i dagens kamp uden Sebastian Tan, der grundet ferie og bryllup er forhindret med afbud fire weekends i træk, - et alvorligt tab angrebsmæssigt. Mikkel Bang er knæskadet, og Jonathan Villadsen fik i LP-kampen mod Slagelse en mindre forstrækning på indersiden af låret og sad over.

Avedøre næste DS-kamp spilles på lørdag den 17. august hjemme kl. 12.00 mod GVI.

<CHARENTITY>8</CHARENTITY>mads-

Avedøres unge træner Dennis Eliasen har iværksat en ny, positiv spillestil, men lidt sikkerhed er ikke at foragte, når holdet er foran 3-1 kort før tid.

Avedøres unge træner Dennis Eliasen har iværksat en ny, positiv spillestil, men lidt sikkerhed er ikke at foragte, når holdet er foran 3-1 kort før tid.

menu
menu